13.12.2024 08:25
"Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man er villig til at gå for økonomisk vinding, på bekostning af dyrenes basale biologiske behov," siger professor Jan Raa.
Han advarer nu om, at metanhæmmere i dyrefoder kan ødelægge tarmfloraen hos både mennesker og dyr.
Myndigheder, forskere, EU's fødevaresikkerhedsagentur og mainstream mediekommentatorer i ind- og udland forsikrer befolkningen om, at metanhæmmere som Bovaer, fra biotekvirksomheden.
DSM-Firmenich AG, går ikke over i mælk og kød.
https://www.marketscreener.com/quote/stock/DSM-FIRMENICH-148532891/
– Når dumhed overtrumfer videnskaben, er alt muligt, skriver Aftenpostens Joachim Lund i artiklen "Er mælk pludselig blevet farlig?".
https://www.aftenposten.no/meninger/kommentar/i/eMeon4/er-melk-plutselig-blitt-farlig
Ved en tilfældighed blev Lunds sag offentliggjort samme dag, som Raa lavede sine videnskabelige vurderinger på sin egen blog .
Æresdoktorgraden fra Tromsø Universitet, hvor han var ansat som professor i 16 år, er ikke beroliget.
– Ikke betryggende
Document har omtalt den kemiske forbindelse Bovaer i en række nyere sager. Det tilsættes til foder til køer i ind- og udland, angiveligt for at forbedre fremtidens "klima".
– Stoffet er påvist i mælk fra Bovaer-køer, dog i lave koncentrationer. Forskere siger, at koncentrationen er så lav, at den ikke har nogen sundhedsmæssige konsekvenser for folk, der drikker mælken. Dette er ikke en betryggende forsikring. Årsagen er, at Bovaer i koncentrationer langt under grænsen for akutte toksiske effekter, udsætter tarmmikrobiomet for et selektionstryk, der over tid vil påvirke vitale og strengt anaerobe tarmbakterier, skriver Raa.
Det mikrobielle økosystem i tyktarmen hos mennesker indeholder ligesom køers metanproducerende, anaerobe bakterier.
Disse kan ifølge Raa blive udkonkurreret, hvis deres levebrød bliver manipuleret. Det kan igen resultere i en svækket eller i værste fald ødelagt tarmflora (dysbiose), som disponerer for sygdom hos både mennesker og dyr.
Kommandør af Sankt Olavs Orden
Raa er professor i mikrobiologi, med en ph.d. i organisk kemi, og har desuden stor viden om biotekområdet. Han har været bestyrelsesformand i det børsnoterede selskab Biotec Pharmacon ASA og forskningsdirektør ved to nationale forskningsinstitutter (NIFES og NOFIMA).
I 2010 blev han udnævnt til kommandør af Sankt Olavs Orden for sit engagement i norske biotekvirksomheder.
Hans interesse for dyr og planter har været der hele livet. Han voksede op på en lille gård. Raa studerede derefter naturvidenskab ved Universitetet i Bergen med fokus på kemi, biokemi og mikrobiologi.
Som om det ikke var nok, har han i de senere år især beskæftiget sig med spørgsmål om at stabilisere det, han kalder "det vitale økosystem af mikrober i tarmene hos mennesker og dyr" for at forebygge sygdom.
Mine erfaringer med dyr og planter på den lille gård, hvor jeg voksede op, og mine erfaringer som grøntsagsavler gennem hele studiet, gav mig den bedst mulige baggrund for disse studier. Den boglige læring på universitetet passede som hånd i handske med mine praktiske erfaringer.
Jeg har i årevis undersøgt biokemiske mekanismer, der ligger til grund for planters og dyrs evne til at beskytte sig mod sygdom, forskning, der lagde grundlaget for industriel produktion af immunstimulerende naturprodukter, der giver bredspektret infektionsbeskyttelse hos dyr og mennesker.
Da han og hans kolleger for nogle år siden opdagede, at visse stoffer i jorden stimulerer immunforsvaret, startede han firmaet EderaGen AS.
– Uoverskuelige konsekvenser
Raa forklarer, at Bovaers kemisk syntetiserede forbindelse 3-nitro-oxypropanol (3-NOP) hæmmer et bakterielt enzym (methylcoenzym M-reduktase), der frigiver metangas i drøvtyggeres vom.
Vomindholdet hos raske drøvtyggere er et anaerobt økosystem med tusindvis af forskellige mikrobielle arter, der interagerer i en ekstremt kompleks gæringsproces. I denne proces bliver organisk stof i foderet (f.eks. græs og halm) nedbrudt og omdannet til organiske syrer (myresyre, eddikesyre, propionsyre, smørsyre), der optages i dyrets krop og bruges i dyrets energiproduktion. Udover organiske syrer produceres metangas (CH4) og brintgas (H2). [Disse] gasser […] skal forsvinde fra vommens indhold, for at gæringsprocessen ikke stopper. Drøvtyggere har løst problemet med overskydende gas i vommen gennem evolution ved konstant at bøvse gassen.
Når dyr bøvser, går omkring 5-10 procent af energien fra foderet tabt til luften. Dette er biokemisk uundgåeligt i den strengt anaerobe fermenteringsproces i dyrenes fordøjelsessystem.
At forhindre dannelsen af metangas ved hjælp af et ikke-naturligt kemisk stof, der hæmmer et enkelt enzym, har derfor uoverskuelige konsekvenser for, hvad der sker i drøvtyggerkroppen – og for mennesker, der spiser kød og drikker mælk fra drøvtyggere, der fodres med Bovaer-foder. […]
Grunden til, at dyr bøvser disse gasser, er, at overskydende brintatomer produceres under fermentering. Dette overskud elimineres af drøvtyggere, når de opstøder metan (fire brintatomer i et methanmolekyle (CH4)) og brintgas (H2). Det er ikke overbevisende, at det er "sikkert og effektivt" at undertrykke denne vitale proces.
Raa mener, at diskussionen om klimamælk bør fokusere på de biologiske, mikrobiologiske og fysiologiske konsekvenser af at hæmme dannelsen af metan. Det er ikke nok, at stoffet er godkendt af myndighederne, og at undersøgelser endnu ikke har vist, at Bovaer forårsager skade.
- Det har jo vist sig mange gange før, at godkendte kemiske stoffer produceret af medicinalgiganter ikke har været "sikre og effektive", skriver professoren.
For at forhindre, at gæringen stopper, når metanproduktionen i vommen hæmmes af Bovaer, er den biokemiske "nødløsning" til drøvtyggere at øge produktionen af brintgas og dermed slippe af med det overskydende brint. Brintgas er ikke en drivhusgas, men energien i gassen forsvinder ud i atmosfæren. Dette energitab er større, end hvad der ville have været tilfældet, hvis vommen stadig havde været i stand til at producere metan uden Bovaer. Evolution har "valgt" den mest energieffektive løsning, mere metan og mindre brintgas. Det er derfor svært at sandsynliggøre, at Bovaer fører til en bedre foderudnyttelse - som nogle har hævdet.
Når metanproduktionen hæmmes af Bovaer, vil overskydende brintatomer (H*) i vommen også blive kanaliseret til øget produktion af propionsyre. Det meste af propionsyren optages i dyrets krop, mens resten føres videre til tarmen. Kender du konsekvenserne af øget produktion af propionsyre?
Propionsyre metaboliseres i leveren i et "indviklet" biokemisk kredsløb sammenlignet med eddikesyre, smørsyre og andre fedtsyrer med et lige antal (2, 4, 6, 8, 10 osv.) af kulstofatomer i molekylet. Propionsyre er en ulige fedtsyre (3 kulstofatomer), som nedbrydes meget langsommere, og som har toksiske effekter på dyr.
Det har jeg selv erfaring med fra dengang vi forsøgte at bruge propionsyre til at konservere vådfoder til laks. Laksen blev først "neurotisk" og hyperaktiv og mistede til sidst appetitten og blev syg. Fisken reagerede dog ikke negativt på myresyre.
Nationens Hans Bårdsgård er blandt de kommentatorer, der insisterer på, at kemiske stoffer i dyrefoder ikke er en ny opfindelse. Han nævner specifikt myresyre i ensilage, sandsynligvis uden kendskab til propionsyre og dens forskellige egenskaber.
Øget produktion af propionsyre i det mikrobielle økosystem i den menneskelige tarm er forbundet med en øget risiko for neurologiske lidelser, herunder autisme. I dyremodelundersøgelser tilsættes propionsyre til drikkevand for at fremkalde autistisk adfærd og udløse angstreaktioner.
Det betyder naturligvis ikke, at kalve født af Bovaer-køer bliver autistiske eller lider af andre neurologiske lidelser. Men advarslen er relevant. De, der garanterer, at brugen af Bovaer er sikker og sikker, bevæger sig på usikker grund, når de ikke dykker ned i virkningen af propionsyre på det mikrobielle økosystem i husdyrenes tarme og på afkommets mikrobiom.
Øget produktion af propionsyre som følge af Bovaer-tilsætning til foderet er et sikkert tegn på, at fermenteringsmønsteret har ændret sig, og at den mikrobielle sammensætning i vommen er ændret, med andre ord en form for dysbiose. Det er dog blevet hævdet, at Bovaer ikke fører til en ændring af den mikrobielle sammensætning i vommen – heller ikke i dyrets tarmkanal. De, der hævder dette, bør sætte sig ind i mikrobiel økologi og derudover engagere sig i en nyligt offentliggjort oversigtsartikel om emnet.
Uanset hvad man måtte mene, er mikrobielle ændringer, der fører til øget produktion af propionsyre i tarmene hos mennesker (og dyr), en form for dysbiose med skadelige konsekvenser.
Raa skriver, at det er velkendt, at umættet fedt i foderet nedsætter metanproduktionen hos køer, og at sådanne udsving i metanproduktionen som følge af ændringer i fodersammensætningen viser, at den naturlige gæringsproces i dyret tilpasser sig, hvad det spiser.
"Denne tilpasning er ikke sammenlignelig med, hvad der sker, når en enkelt reaktion i dette komplekse økosystem hæmmes af et kemikalie som Bovaer. Det er et stof, som drøvtyggere aldrig er kommet i kontakt med i naturen," skriver han.
– Bevidstheden blandt både landmænd og forbrugere, når det kommer til økologi og dyrevelfærd, vil forhåbentlig på sigt vokse sig så stærk, at en idé som Bovaer i dyrefoder vil blive afvist som fuldstændig meningsløs, uanset om Bovaer er "sikker og effektiv" eller ej for os mennesker, slutter professoren.
Jan Raa har deltaget i flere podcasts, blandt andet Wolfgang Wee's. Se afsnittet her
https://www.youtube.com/watch?v=SyI_sR_VIiQ
https://www.document.no/2024/12/13/professor-emeritus-ut-mot-metanhemmere-kan-disponere-mennesker-for-sykdom/?fbclid=IwY2xjawKVrYhleHRuA2FlbQIxMAABHj6aiaD-81C4ZPtUltrhoDaLbWTN8jbVqkBCUHHB4ZtdxIABmBQTXBI1Hj0V_aem_NlvBAP7MvZ2WTv5gRdoi5w