Dec 10, 2024
Myndighederne i de vestlige lande og mange forskere hævder, at det er et fornuftigt klimatiltag at hæmme metanproduktionen i drøvtyggernes vom ved at tilsætte 3-nitro-oxypropanol ( Bovaer ) til foderet. Deres begrundelse er, at reduceret udledning af drivhusgassen metan fra drøvtyggere vil bidrage til at reducere risikoen for en klimakatastrofe. Samtidig giver de garantier for, at dette syntetisk fremstillede kemikalie er både sikkert og effektivt i brug, mens berettiget skepsis afvises som konspirationer. Nogle forskere er sammen med pengenes magt kommet i konflikt med folk, der har bevaret sunde landbrugsvaner. Hvis Bovaer bliver brugt i stor skala – over hele verden – kan det gigantiske selskab (DSM-firmenich), der sælger dette kemikalie, regne med en fabelagtig økonomisk gevinst. Det drypper allerede på klokken.
Nedenfor opsummerer jeg nogle fakta og modargumenter, som det kan være nyttigt at være opmærksom på:
- Den kemisk syntetiserede forbindelse 3-nitro-oxypropanol (Bovaer) hæmmer et bakterielt enzym (methylcoenzym M-reduktase), der frigiver metangas i drøvtyggeres vom.
- Vomindholdet hos raske drøvtyggere er et anaerobt økosystem med tusindvis af forskellige mikrobielle arter, der interagerer i en ekstremt kompleks gæringsproces. I denne proces bliver organisk stof i foderet (f.eks. græs og halm) nedbrudt og omdannet til organiske syrer (myresyre, eddikesyre, propionsyre, smørsyre), der optages i dyrets krop og bruges i dyrets energiproduktion. Udover organiske syrer produceres metangas (CH 4 ) og brintgas (H 2 ). Jeg vil nedenfor forklare, hvorfor disse gasser dannes, og hvorfor de skal forsvinde fra vommens indhold, for at gæringsprocessen ikke stopper. Drøvtyggere har løst problemet med overskydende gas i vommen gennem evolution ved konstant at bøvse gassen. Der kommer meget lidt ud, når de “pusser”.
- Både metan og brint er energirige gasser. Energien i disse gasser går tabt for dyret, når de forsvinder ud i det fri. Tabet er dog ikke større end 5-10 % af energien i foderet, og varierer med fodersammensætningen. Det var en oplagt tanke (40-50 år siden), at denne energi kunne gavne dyret og resultere i øget produktion af mælk og kød, ved at forhindre dannelsen af metan. Dette har vist sig at være en alt for optimistisk antagelse. Evolution ville helt sikkert have fundet en så energieffektiv løsning, hvis det havde været biokemisk muligt. Tabet af energi i form af metangas og brintgas er dog biokemisk uundgåeligt i den strengt anaerobe fermenteringsproces i vommen. At forhindre dannelsen af metangas ved hjælp af et unaturligt kemisk stof, der hæmmer et enkelt enzym, har derfor uoverskuelige konsekvenser for, hvad der sker i drøvtyggerkroppen – og for mennesker, der spiser kød og drikker mælk fra drøvtyggere, der fodres med Bovaer-foder.
- Det er naturens løsning på et biokemisk problem, når drøvtyggere bøvser og slipper af med metan og brintgas, der dannes under gæringsprocessen. Grunden til, at dyr skal bøvse disse gasser, er, at overskydende brintatomer produceres under gæringen. Dette overskud er det, som drøvtyggere slipper af med, når de opstøder metan (fire brintatomer i et metanmolekyle (CH 4 )) og brintgas (H 2 ). Det er ikke overbevisende, at det er “sikkert og effektivt” at kneble denne vitale proces.
- Dagens diskussion om den såkaldte klimamælk skulle handle om de biologiske, mikrobiologiske og fysiologiske konsekvenser af at hæmme dannelsen af metan med Bovaer . Det er ikke nok at påpege, at stoffet er godkendt af myndighederne, og at ingen undersøgelser (indtil videre) har vist, at det har skadelige virkninger. Det har trods alt vist sig mange gange før, at godkendte kemiske stoffer produceret af medicinalgiganter ikke har været “sikre og effektive”.
- For at forhindre, at gæringen stopper, når metanproduktionen i vommen hæmmes af Bovaer, er den biokemiske “nødløsning” til drøvtyggere at øge produktionen af brintgas og dermed komme af med det overskydende brint. Brintgas er ikke en drivhusgas, men energien i gassen forsvinder ud i luften. Dette energitab er større, end det ville have været, hvis vommen stadig havde været i stand til at producere metan uden Bovaer. Evolution har “valgt” den mest energieffektive løsning, mere metan og mindre brintgas. Det er derfor svært at sandsynliggøre, at Bovaer fører til en bedre foderudnyttelse – som nogle har hævdet.
- Når metanproduktionen hæmmes af Bovaer, vil de overskydende brintatomer (H * ) i vommen også blive kanaliseret til øget produktion af propionsyre. Det meste af propionsyren optages i dyrets krop, mens resten føres videre til tarmen. Kender du konsekvenserne af øget produktion af propionsyre?
- Propionsyre metaboliseres i leveren på en “indviklet” biokemisk omvej, sammenlignet med eddikesyre, smørsyre og andre fedtsyrer med et lige antal (2,4,6,8,10 osv.) af kulstofatomer i molekylet. Propionsyre er en ulige fedtsyre (3 kulstofatomer), der nedbrydes meget langsommere, og som har toksiske effekter på dyr. Det har jeg selv erfaring med fra dengang, vi forsøgte at bruge propionsyre til at konservere vådfoder til laks. Laksen blev først “neurotisk” og hyperaktiv og mistede til sidst appetitten og blev syg. Fisken reagerede derimod ikke negativt på myresyre.
- Øget produktion af propionsyre i det menneskelige tarmmikrobielle økosystem er forbundet med en øget risiko for neurologiske lidelser, herunder autisme (se reference 1). I dyremodelundersøgelser tilsættes propionsyre til drikkevand for at fremkalde autistisk adfærd og udløse angstreaktioner.
- Det betyder naturligvis ikke, at kalve født af Bovaer-køer bliver autistiske eller lider af andre neurologiske lidelser. Men advarslen er relevant. De, der garanterer, at brugen af Bovaer er sikker og sikker, bevæger sig på usikker grund, når de ikke dykker ned i propionsyrens indvirkning på det mikrobiologiske økosystem i tarmene hos husdyr og på afkommets mikrobiom.
- Øget produktion af propionsyre som følge af Bovaer-tilsætning til foderet er et sikkert tegn på, at fermenteringsmønsteret har ændret sig, og at den mikrobielle sammensætning i vommen er ændret, en form for dysbiose med andre ord. Det er dog blevet hævdet, at Bovaer ikke fører til en ændring af den mikrobielle sammensætning i vommen – heller ikke i dyrets tarmkanal. De, der hævder dette, bør sætte sig ind i mikrobiel økologi og også engagere sig i en nyligt offentliggjort oversigtsartikel om emnet (2). Uanset hvad man måtte mene, er mikrobielle ændringer, der fører til øget produktion af propionsyre i tarmen hos mennesker (og dyr), en form for dysbiose med skadelige konsekvenser.
- Metanproduktionen er også påvirket af foderråvarer, der er naturlige for drøvtyggere. Det er velkendt, at umættet fedt i foderet nedsætter metanproduktionen i vommen. Dette kan forklares med, at gæringen af fedt i vommen forbruger H-atomer, og at der derfor er mindre behov for at fjerne overskuddet i form af metan. Derfor fører denne ændring i fodersammensætning ikke til øget produktion af propionsyre, som Bovaer gør. Udsvingene i metanproduktionen som følge af ændringer i fodersammensætningen er udtryk for, at den naturlige gæringsproces i vommen tilpasser sig, hvad dyret spiser. Denne økologiske tilpasning er ikke sammenlignelig med, hvad der sker, når en enkelt reaktion i dette komplekse økosystem hæmmes af et kemikalie som Bovaer. Det er et stof, som drøvtyggere aldrig er kommet i kontakt med i naturen.
- Myndigheder og forskere i Norge og andre lande forsikrer befolkningen om, at Bovaer ikke går over i mælk og kød. Men stoffet er påvist i mælk fra Bovaer-køer, dog i lave koncentrationer. Forskere siger, at koncentrationen er så lav, at den ikke har nogen sundhedsmæssige konsekvenser for folk, der drikker mælken. Dette er ikke en betryggende forsikring. Årsagen er, at Bovaer i koncentrationer langt under tærsklen for akutte toksiske effekter udsætter tarmmikrobiomet for et selektionstryk, der over tid vil påvirke vitale og strengt anaerobe tarmbakterier. Det mikrobielle økosystem i tyktarmen hos mennesker indeholder også metanproducerende anaerobe bakterier, der kan udkonkurreres og dermed føre til sygdomsdisponerende dysbiose.
Afsluttende kommentar: Forskellige holdninger til brugen af Bovaer er ikke kun forbundet med nytte og risiko. Synspunkterne er også præget af forskellige holdninger til industrialiseringen af husdyrproduktionen. Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man er villig til at gå for den økonomiske gevinsts skyld, på bekostning af dyrenes grundlæggende biologiske behov. Bevidstheden hos både landmænd og forbrugere, når det kommer til økologi og dyrevelfærd, vil forhåbentlig på sigt vokse sig så stærk, at en idé som Bovaer i dyrefoder vil blive afvist som fuldstændig meningsløs, uanset om Bovaer er "sikker og effektiv" eller ej for os mennesker.
Referencer:
Ungerfeldt UM, Pitta D. Review: Biological consequences of the inhibition of rumen methanogenesis. Animal. The international journal of animal biosciences 2024. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38772773/
MacFabe. Autism: Metabolism, Mitochondria and the Microbiome. Global Advances in Health and Medicine 2013; 2 (6): 52-66. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24416709/
https://janraa.no/fakta-om-metanhemmeren-bovaer-i-foret-til-drovtyggere/?fbclid=IwY2xjawKVrYVleHRuA2FlbQIxMAABHp848rihCDsgyW-9P3ahHrE2fmoRYHSCZLJfeUB_-uFi-pdUk4jxV-gS6yuy_aem_YhSLT_ORjarmCxCW5YCZNw
