Psst! har talt med Danmarks måske mest erfarne dyrlæge. Jørn Erri er en anerkendt, garvet og vidt citeret dyrlæge, der har arbejdet med køer i en menneskealder. Jørn Erri har været flittigt brugt som ekspert på koen i etablerede og specialiserede medier, og han har noget at sige om Bovaer.
-Det aktive stof i Bovaer er 3-NOP, et syntetisk molekyle, der hæmmer metanproduktionen i koens vom. Det skal håndteres med godt sikkerhedsudstyr, og er skadeligt for mandlig fertilitet, øjne, luftveje. Hvad tænker du om det?
”Det er vanvid. Man går ind og blokerer for hendes (koens, red. – Jørn Erri kalder konsekvent koen for ’hende’) naturlige evner, som hun har opbygget igennem tusindvis og tusindvis af år. Og så kommer vi mennesker og siger, at ”det der vil vi ikke have”. Vi siger så, at vi ikke vil have metanen, men hvilke andre ting får vi så heller ikke? Hvad medfører det så af ulykker?,” spørger Jørn Erri.
Læs artiklen her
Metan-inhibitorer: Løsningen på et ikke-problem
Jan 02, 2025
Myndighederne vil have landmændene til at bidrage til det »grønne skifte« ved at bruge kemikaliet Bovaer i foderet til malkekøer og andre drøvtyggere. Bovaer hæmmer produktionen af metan i vommen og er dermed – angiveligt – med til at bremse den globale temperaturstigning. Tiltaget møder dog modstand i befolkningen. »Miljømælk« og »klimamælk« var ikke nogen salgssucces.
To uforenelige syn på sagen
Bovaer-debatten er præget af to meget forskellige måder at anskue dette emne på.
Modstanderne frygter rester af Bovaer i mælk og kød. De bliver ikke beroliget af tilhængernes forsikringer om, at dette kemikalie er uskadeligt. De er formentlig også generelt skeptiske over for brugen af kemikalier i landbruget og fødevareindustrien.
For tilhængerne er det dog afgørende, at Bovaer hæmmer metanproduktionen. For dem er det af sekundær betydning, at drøvtyggere ikke har brug for dette fodertilskud, og at dyrene heller ikke har gavn af det. Begrundelsen er politisk. Alle skal bidrage – små som store – for at undgå en klimakatastrofe.
Beregnet »klimagevinst« ude af proportioner
Hvis man antager, at udledningen af CO 2 og metan er hovedårsagen til den globale temperaturstigning – og ikke solaktivitet eller andre faktorer uden for menneskets kontrol – skal man være villig til at hænge bjælken på katten. Det, der vil gøre planeten ubeboelig, er ødelæggelsen af naturen, transport, industri, militær og krig samt brug-og-smid-væk-kulturen. Ikke drøvtyggere. De groteske udledninger, som krigsindustrien er ansvarlig for, blev holdt uden for både Kyoto-protokollen i 1997 og Paris-aftalen i 2015 og tæller ikke med i det samlede klimaregnskab. Alene udledningen fra krigen i Ukraine er mange gange større end den samlede udledning i Norge. Sidstnævnte er på 40-50 millioner tons, hvoraf drøvtyggere står for ca. 3 millioner tons. »Gevinsten« ved at bruge Bovaer til alle drøvtyggere i dette land vil dog højst være 1 million tons. Årsagen er, at metanproduktionen i koens vom ikke kan hæmmes med mere end 30-40% uden at skade dyrene.
Det må være tilladt at sammenligne effekten af en eventuel storstilet brug af Bovaer med størrelsen af andre emissioner uden at blive beskyldt for ikke at tage CO2- og metanemissioner alvorligt. Det må også være tilladt at sammenligne med, hvor meget CO2 der optages i skove og på græsarealer. I Norge er denne absorption mange gange (5-10 x) større end udledningen fra alle drøvtyggere. Men CO2-absorptionen på mindst 20 millioner tons i norske skove er ikke inkluderet i vores nationale klimaregnskab. Den formodede »klimagevinst« ved at kvæle metanudledningen fra drøvtyggere er ude af proportioner.
Det er svært at forstå det stærke engagement i at bruge Bovaer og dermed pille ved funktionen af et unikt mikrobielt økosystem, medmindre forklaringen er, at der ligger særinteresser bag. Hvorfor skulle nogen ønske at bruge et unaturligt kemikalie med ukendte toksiske egenskaber, når den mulige klimafordel er beskeden og sundhedsrisikoen uklar?
EFSA har vurderet risikoen
Risikoen ved fodertilsætningsstoffet Bovaer er blevet vurderet af EFSA-komitéen (EFSA = Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet), som har udarbejdet den rapport, der ligger til grund for EU-godkendelsen (reference sidst i artiklen).
Ifølge EFSA-rapporten har ansøgeren gennemført undersøgelser, der har vist, at den aktive komponent i Bovaer – 3-NOP (3-nitro-oxypropanol) – irriterer øjne og hud, er skadelig ved indånding og er mutagen. EFSA-komitéen har dog ikke anset dette for at være relevant, fordi forbrugerne ikke kommer i direkte kontakt med 3-NOP. Komitéen påpeger dog, at de, der håndterer Bovaer, kan tage skade, hvis de indånder støv, der indeholder 3-NOP, og at stoffets genotoksicitet ikke er afklaret.
Oxidationsproduktet 3-NOPA er giftigt
EFSA-komitéen henviser desuden til ansøgerens egne undersøgelser, der viser, at Bovaer er giftigt for andre dyr end drøvtyggere (herunder mennesker). Den toksiske virkning skyldes dog ikke 3-NOP i Bovaer, men 3-NOPA (3-nitrooxypropionsyre), som dannes ved enzymatisk oxidation af 3-NOP. Hos drøvtyggere nedbrydes 3-NOP dog fuldstændigt i vommen uden dannelse af giftig 3-NOPA – ifølge EFSA-komiteen.
Men hvis det er rigtigt, at 3-NOP i Bovaer nedbrydes fuldstændigt i vommen, uden at der dannes 3-NOPA, hvad kan så være forklaringen på, at dette giftige oxidationsprodukt stadig findes i mælk og kød?
Forklaringen kan være, at en del af 3-NOP i foderet undslipper nedbrydningsprocessen i vommen og derefter omdannes til 3-NOPA i kroppen og transporteres videre ind i mælken. I dette tilfælde omdannes 3-NOP til 3-NOPA på samme måde hos drøvtyggere som hos ikke-drøvtyggere, herunder mennesker. Dette er i overensstemmelse med EFSA’s rapport: »Metabolismen af 3-NOP, enten indtaget af forsøgsdyr eller undsluppet vommens gæring, er kvalitativt ens«.
Varierende indhold af 3-NOPA i mælk
Det faktum, at noget af 3-NOP passerer gennem vommen og omdannes til 3-NOPA i kropsvævet, kan også forklare den store variation i mængden af 3-NOPA i mælk fra køer, der har fået Bovaer i deres foder – ifølge EFSA-rapporten. Det kan forklare de uventet store forskelle mellem morgen- og aftenmælk med hensyn til indholdet af 3-NOPA. I EFSA-rapporten står der: »En anden begrænsning består i de uventet store forskelle i NOPA-koncentrationen mellem morgen- og eftermiddagsmalkning«. Rapporten diskuterer ikke, hvad årsagen kan være. Kan det være forskelle i foderformuleringen, eller har det noget at gøre med koens generelle tilstand og vommens funktion? Så længe man ikke ved, hvorfor indholdet af 3-NOPA i mælk varierer, kan det næppe udelukkes, at nogle mælkepartier kan indeholde betydeligt højere mængder end dem, der er angivet i EFSA-rapporten.
EFSA-rapporten angiver, at appetit og vækst hos drøvtyggere reduceres, når koncentrationen af Bovaer i foderet er højere (dobbelt) end den anbefalede øvre grænse (100 mg/kg), og at stoffet også har andre negative effekter på dyrene. Men selv når koncentrationen var dobbelt så høj som det anbefalede maksimum, kunne der ikke påvises rester af Bovaer i nogen dele af dyrenes krop. Det understøtter forklaringen om, at det er oxidationsproduktet 3-NOPA, der er årsag til den toksiske effekt, og at det må være dannet ud fra 3-NOP, der ikke nedbrydes i vommen.
Ingen undersøgelser af toksicitetsmekanismerne
De, der drikker »miljømælk«, vil indtage 3-NOPA ud over andre kemikalier, der findes i ultraforarbejdede fødevarer. Enhver sikkerhedsvurdering skal baseres på viden om dette kemikalies toksikologiske egenskaber. Men i PubMed-databasen er der ikke en eneste henvisning til undersøgelser, der omhandler 3-NOPA, og derfor heller ingen undersøgelser af stoffets toksiske virkninger. Vi har med andre ord at gøre med et kemikalie med ukendte toksicitetsmekanismer.
Da Bovaer vil blive brugt dagligt i foderet til malkekøer, er der grund til at tro, at 3-NOPA løbende vil være til stede i mælken fra disse køer. Det forventes derfor, at der vil blive gennemført undersøgelser af de langsigtede virkninger af daglig indtagelse af 3-NOPA i koncentrationer under den grænseværdi, der er blevet defineret som sikker.
Andre mulige årsager til, at Bovaer er skadelig
Men der kan også være andre grunde end 3-NOPA til, at drøvtyggere tager skade af Bovaer. Kan det være propionsyre, der dannes i større mængder i vommen hos køer, der fodres med Bovaer? Kan det være resultatet af ændringer i mikrobiomet? Kan det være nitrat og nitrit, der frigives, når 3-NOP nedbrydes i vommen? Kan det simpelthen være, at dyrene mister appetitten, fordi gasmængden i vommen bliver højere, end den ville have været uden hæmningen af metanproduktionen? EFSA-rapporten er ikke til megen hjælp, hvis man vil have svar på sådanne spørgsmål.
Det er kendt, at Bovaer fører til øget produktion af propionsyre i vommen. Hvis det fører til, at der kommer mere propionsyre ind i fordøjelseskanalen, kan det ikke udelukkes, at der udvikles en skadelig ubalance i tarmmikrobiomet (dysbiose) hos koen (og kalven), ligesom det sker hos ikke-drøvtyggere, der får propionsyre i deres drikkevand. Dysbiose opstår ikke akut, men udvikles over tid, når det mikrobielle økosystem i tarmen udsættes for et ensidigt selektionspres, f.eks. fra propionsyre. Sådanne undersøgelser er ikke blevet udført med Bovaer, og EFSA-dokumentet nævner ikke noget om mikrobiotastudier. En sidebemærkning: Det tog meget lang tid, før man forstod, at forstyrrelser i tarmmikrobiomet hos mennesker ikke er nogen spøg.
Når 3-NOP nedbrydes i vommen, frigives nitrat (NO 3 – ) og nitrit (NO 2 – ). Sidstnævnte er en reaktiv forbindelse, der dræber anaerobe bakterier. (Det er derfor, nitrit er blevet brugt til at forhindre vækst af clostridiebakterier i kødprodukter). Derudover vil både nitrat og nitrit fremme væksten af vommikrober, der tåler ilt og kan bruge nitrat eller nitrit til energiproduktion i stedet for ilt. I nærvær af nitrat og nitrit bliver disse bakterier langt mere energieffektive end de anaerobe, og derfor vil de stige i antal og fortrænge de anaerobe. Det er dog svært at sige, om mængden af nitrat og nitrit, der dannes fra 3-NOP, vil være høj nok til at påvirke vomfloraen negativt. EFSA-rapporten diskuterer ikke dette.
Nogle vinder, andre taber
Skeptikere og modstandere af Bovaer til drøvtyggere er blevet stemplet som uvidende, videnskabsfornægtere og konspirationsteoretikere. Denne herskerteknik kan give bagslag for Bovaer-tilhængerne og underminere deres troværdighed. Måske vil de, der ikke har dannet sig en mening om sagen, lade sig overbevise af dem, der hævder, at Bovaer er et påskud for en løsning på et ikke-problem. Den usande karakteristik af Bovaer-modstanderne kan også øge opmærksomheden på de økonomiske interesser i sagen.
Den dag myndighederne beslutter, at Bovaer skal bruges i stor skala, vil nogle mennesker blive rige. Den lille landmand vil stå tilbage som taber – sammen med forbrugerne. Det kan forklare, hvorfor fronterne er så stejle i denne sag.
Reference:
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), 30. september 2021 doi:10.2903/j.efsa.2021.6905 (Videnskabelig udtalelse). Sikkerhed og effekt af et fodertilsætningsstof bestående af 3-nitrooxypropanol (Bovaer Ò 10) til drøvtyggere til mælkeproduktion og reproduktion (DSM Nutritional Products Ltd
Skrevet af Jan Raa
Dr. Jan Raa har en ph.d. i organisk kemi fra universitetet i Utrecht. Jan Raa er medlem af Det Norske Videnskapsakademi og Det Norske Akademi for Tekniske Videnskaber, og i 2010 blev han udnævnt til kommandør af Sankt Olavs Orden for forskning og udvikling inden for den biomarine sektor.