(Arbejdstilsynet =AT)
Bovaer må ikke bruges lovligt i Danmark, før der foreligger en kemisk risikovurdering, der indeholder inhalationstest og vurdering af støv-eksponering.
Et hul i lovgivningen og i forsikringen Tre grundlæggende regler udfordres:
1. Arbejdsmiljøloven § 15 – arbejdsgiver skal forebygge sundhedsrisiko.
2. Kemisk bekendtgørelse nr. 1793/2015 – risiko skal vurderes, også i små mængder.
3. EU’s forsigtighedsprincip (TEUF art. 191) – ved tvivl skal den sikre vej vælges.
1. Hvad siger Arbejdsmiljøloven (APV)?
Arbejdstilsynets regler (Bek. 1793/2020 + §6 i kemisk APV) kræver, at:
1. Indånding af støv/partikler skal vurderes.
2. Landmanden skal sikre, at der foreligger dokumentation før brug.
3. Hvis inhalationsdata ikke findes → kan risikovurderingen ikke udføres → og så må stoffet ikke anvendes.
Ingen inhalationsdata eksisterer.
EFSA nævner ganske rigtigt et 1-års laboratoriestudie – men det studie:
handler om fodring af forsøgsdyr
undersøger ikke indånding
undersøger ikke støvet
siger intet om arbejdsmiljø, lunger, eller eksponering ved håndtering
Dermed opfylder det ikke kravene i arbejdsmiljøloven.
Arbejdstilsynet bekræfter, at uden inhalationsdata kan risikovurderingen ikke gennemføres – og så er brugen ulovlig. Det gælder også selv om produktet er et fodertilsætningsstof.
Her er en opsummering af de vigtigste punkter i Arbejdsmiljøloven § 15 og § 38:
§ 15 – Arbejdsgiverens overordnede pligt
- Arbejdsgiveren har ansvaret for, at arbejdsforholdene er “sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige” (§ 15). eLov+1
- Der henvises særligt til flere kapitler i loven, som dækkes af denne pligt:
- Kort sagt: § 15 er en generel rammeparagraf, der stiller en bred og overordnet arbejdsmiljøpligt på arbejdsgivere.
§ 38 – Planlægning, tilrettelæggelse og standarder
- Ifølge § 38, stk. 1 skal arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er “sikkerheds- og sundhedsmæssigt … fuldt forsvarligt.” eLov+1
- I § 38, stk. 2 står, at anerkendte normer eller standarder med betydning for sikkerhed og sundhed skal følges. eLov
- Det betyder fx, at man ikke bare kan “gøre noget på følelsen”: der er krav om, at man tager hensyn til kendte standarder, praksisser og normer for arbejdsmiljø.
Hvorfor det er vigtigt:
- Ansvar: Disse bestemmelser lægger et klart ansvar på arbejdsgiveren — det er ikke nok at reagere reaktivt, der skal være forebyggelse og planlægning.
- Retlig konsekvens: Overtrædelser kan føre til straf (fx bøder), da § 15 og § 38 nævnes i forbindelse med strafansvar under loven. Lovguiden+1
- Sikkerhedskultur: Ved at kræve, at arbejdet planlægges og følger anerkendte standarder, fremmer loven en stærkere sikkerhedskultur og forebygger ulykker og sundhedsskader.
2. Hvad siger den Kemiske bekendtgørelse nr. 1793/2015 ?
I Bekendtgørelse nr. 1793/2015 står der, at mængden indgår i risikovurderingen.
Her er nogle relevante punkter:
- Ifølge § 6 skal kemisk arbejdspladsvurdering (“kemisk APV”) indeholde “omstændighederne ved arbejdet … herunder mængden” af de farlige stoffer/materialer. Arbejdstilsynet
- I § 5 står, at risikoen for udsættelse skal fjernes eller reduceres til et minimum, og at “unødig påvirkning … skal undgås” Arbejdstilsynet
- Der er en undtagelse i § 10: risikovurderings-kravene i § 6 behøver ikke anvendes, “hvis arbejdsgiveren dokumenterer, at arten og omfanget af påvirkningerne … er ubetydelige, og at foranstaltninger er unødvendige.” Arbejdstilsynet
- Vejledningen fra Arbejdstilsynet (AT-vejledning C.1.3) præciserer også, at kravene gælder “for alle typer af stoffer og materialer … herunder klargøring og efterbehandling,” og at påvirkninger skal “nedbringes så meget, som det teknisk er rimeligt.” Arbejdstilsynet
Konklusion: Ja — risikoen skal vurderes også for små mængder, men hvis eksponeringen er “ubetydelig”, kan man dokumentere det og undlade nogle af de mere omfattende foranstaltninger.
3. Hvad siger EU’s forsigtighedsprincip (TEUF art. 191) ?
Forsigtighedsprincippet kan bruges, når der er behov for et hurtigt indgreb. Der kan f.eks. være, hvis der opstår fare for menneskers, dyrs og planters sundhed eller for miljøet og i tilfælde, hvor de tilgængelige videnskabelige data ikke muliggør en fuldstændig risikovurdering.
EF-traktaten indeholder en eksplicit henvisning til forsigtighedsprincippet i kapitlet om miljøbeskyttelse (TEUF art. 191 stk. 2), men i praksis kan princippet anvendes meget bredere.
Da der ikke findes en definition af forsigtighedsprincippet i traktaten eller i andre fællesskabstekster, har Kommissionen i en meddelelse om forsigtighedsprincippet angivet nogle retningslinjer for princippets anvendelse.
Der er noget lovgivning i EU-ret, om at vælge den sikre vej, når der er tvivl. Det er formuleret mere præcist i TEUF (TFEU) artikel 191, som “in dubio pro vita”-type formulering. Her er en gennemgang og analyse:
Hvad siger TEUF / TFEU artikel 191?
- Artikel 191(2) i TFEU fastslår, at EU’s miljøpolitik skal “bygge på forsigtighedsprincippet” (“precautionary principle”). legislation.gov.uk+2SpringerLink+2
- Traktaten indeholder formuleringen, at man kan agere forebyggende, selvom der er usikkerhed: EU-politik skal tage højde for risiko, også når videnskabelig sikkerhed ikke er fuldstændig. SpringerLink+2Cambridge Core+2
- I artikel 191(3) skal EU “tage hensyn til tilgængelige videnskabelige og tekniske data” i udformningen af sin miljøpolitik. legislation.gov.uk
Hvad er praksis / retspraksis?
- Ifølge retspraksis (EU-domstolen) tillader forsigtighedsprincippet midlertidige beskyttelsesforanstaltninger, når der er rimelige videnskabelige grunde til at frygte skade, men videnskabelig usikkerhed består. SpringerLink
- Princippet kræver, at beslutningstagere laver en videnskabelig undersøgelse så grundig som muligt baseret på de tilgængelige data, før de træffer en beslutning. Cambridge Core
- Det betyder dog ikke, at alle risici skal fjernes fuldstændigt (“nul-risiko”): Foranstaltninger skal være proportionale i forhold til det ønskede beskyttelsesniveau. SpringerLink
- Desuden bør foranstaltninger være ikke-diskriminerende, konsistente med tidligere tiltag, og underlagt revision, når ny videnskabelig viden dukker op. igdtp.eu+1