Politianmeldelse
Indgivet tirsdag den 25. november 2025
Emne: Politianmeldelse vedrørende brug af foderadditivet Bovaer (3-NOP) Københavns Politi
ATT.: Afdelingen for Særlige Forbrydelser
Postboks 2142
1015 København K
Dette er ikke en politisk handling, der er en pligt til at beskytte danske dyr og fødevarersikkerhed.
Aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug (4. oktober 2021) & Den Grønne Trepart-aftale fra (2024) Er begge med til og pålægge landbruget Co2 afgifter, for at reducere et metanudslip. Hvordan kan man lave hele 2 landbrugsaftaler og ikke tænke på dyrevelfærd og lige konkurrence mellem øko og ikke øko landmand, da dette skaber unfair konkurrence forhold. Det virker til man har planer om at nedlægge landbruget, og producere flere plantebaserede fødevarer. Man kunne måske forstille sig en lignende mink skandale!
Behov for nærmere undersøgelse af dyrevelfærd.
Der er truffet beslutning om, at dybdegående studier af dyrevelfærden i forbindelse med brugen af Bovaer er nødvendige i Danmark. Disse undersøgelser er planlagt til at finde sted i årene 2025- 2029. (Bilag 1)
Dette er bare nogle af de henvendelser som er forsøgt.
1. Lukket ekspertmøde om fodertilsætningsstoffet Bovaer i et dyrevelfærdsperspektiv. Miljø- & Fødevareudvalget 22. marts 2024. (Bilag 2)
2. Den 10. september 2024 blev høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om brug af metanreducerende foder i 2025 indsendt til Landbrugsstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V.(Bilag 3)
3. I et Åbent brev om Bovaer sendt til Minister Jacob Jensen den 7. december 2024 I brevet, der er stilet til ministeren samt Arla Foods (Peder Tuborgh), Miljø- & Fødevareudvalget (Hans Kristian Skibby) og udvalgssekretær Camilla Brask Lenz, der er truffet beslutning om, at dybdegående studier af dyrevelfærden i forbindelse med brugen af Bovaer er nødvendige i Danmark. Disse undersøgelser er planlagt til at finde sted i årene 2025- 2029. (Bilag 1) stilles der spørgsmål til fødevaresikkerheden ved anvendelsen af Bovaer som foderadditiv. (Bilag 4)
4. -B 153 Forslag til folketingsbeslutning om mærkningsordning for mælkeprodukter produceret ved tildeling af Bovaer. Fremsat den 28. februar 2025 af Franciska Rosenkilde (ALT) og Helene Brydensholdt (ALT) (Bilag 5)
5. Invitation til Miljø- og Fødevareudvalget vedrørende besigtigelse af Bovaer- relaterede forhold
Dato: Den 9. november 2025
Til: Miljø- og Fødevareudvalget (MOF)
Att.: Formand Hans Kristian Skibby, Christiansborg 1218 København K
Kopi til:
Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Jacob Jensen, Holbergsgade 6 1057 København K
Baggrund for invitationen:
Invitationen fremsendes med henvisning til min tidligere henvendelse af 10. december 2024, som er offentliggjort som bilag 180 under udvalgets almindelige del (sag nr. 1019-046-2024):
MOF bilag 180 2024: Åbent brev om fødevaresikkerhed og dyrevelfærd
Sagens kerne:
Det nævnte dokument indeholder oplysninger om alvorlige hændelser i forbindelse med forsøg med fodertilsætningsstoffet Bovaer, herunder aflivning og dødsfald blandt forsøgsdyr.
Disse forhold rejser, efter min vurdering, spørgsmål om, hvorvidt gældende EU-ret overholdes, herunder: Rådets direktiv 98/58/EF om beskyttelse af dyr i landbrug. !Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport. Artikel 13 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). (Bilag 6)
6. Norge satte al brug af Bovaer på pause den 12. november 2025 med henvisning til de danske erfaringer. – Danske myndigheder nægter fortsat at følge trop.
Global placering: Indien var den tredjestørste udleder af CO2 globalt, kun overgået af Kina og USA.
1) Kina havde ved udgangen af 2024 en samlet kvægbestand på cirka 100,47 millioner dyr.
I 2024 udledte Kina cirka 12,6 milliarder ton CO2 fra fossile brændstoffer og cementproduktion.
Kina er fortsat den største samlede udleder af CO2 globalt, ansvarlig for omkring en tredjedel af de samlede globale udledninger.
2) USA havde en samlet bestand af kvæg og kalve på 87,2 millioner dyr den 1. januar 2024. I 2024 udledte USA cirka 4,8 milliarder ton CO2 fra energiforbrug, hvilket var et fald på omkring 0,4-0,5% fra året før.
3) Indiens Samlet kvægbesætning: Hvis man medregner bøfler, mithun og yak (som ofte grupperes under “bovines”), er det samlede antal dyr oppe på omkring 303,8 millioner. I 2024 udledte Indien cirka 3,19 milliarder ton CO2-ækvivalenter fra fossile brændstoffer og cementproduktion.
12 pladsen) Brasilien ligger typisk omkring 12. pladsen på verdensplan, når man ser på den samlede årlige udledning af CO2 fra fossile brændstoffer og industri. Brasilien har en meget stor kvægbestand på cirka 238,2 millioner dyr ifølge data fra 2024. I 2024 udledte Brasilien 2,145 milliarder ton CO2-ækvivalenter (GHG, drivhusgasser). I 2024 udledte hver indbygger i Brasilien i gennemsnit cirka 10,1 ton CO2-ækvivalenter (drivhusgasser).
Danmark eksempelvis rangeret som nummer 90 over de største udledere af drivhusgasser. Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik (opdateret i starten af 2024 og med data for udgangen af 2024) er den samlede kvægbestand i Danmark på cirka 1,41 millioner dyr.I 2024 udledte Danmark 38 millioner ton CO2- ækvivalenter (inden for landets grænser), hvilket svarer til ca. 6,4 ton per indbygger.
Man begynder typisk at lære om fotosyntesen i faget natur/teknologi på 4.-5. klassetrin i den danske folkeskole. Undervisningen på dette niveau er ofte en introduktion, hvor eleverne gennem simple forsøg lærer de grundlæggende principper:
Hvad planter har brug for (sollys, vand, CO2). Hvad planter producerer (ilt og sukker/glukose). Hvorfor processen er vigtig for alt liv på jorden.
Senere i skoleforløbet, når eleverne starter på faget biologi (fra 7. klasse og opad), bliver emnet taget op igen og gennemgås mere detaljeret og videnskabeligt, hvor de lærer om de kemiske formler og processer, der er involveret.
Politikerne glemmer hvad CO2 er, og får elever til og tænke om det de har lært er forkert ? Eller landbrug som har eksisteret i over 1000 år, altid har svinet og gjort alt forkert. Har man overvejet om det er vores politikere som servere en løgn ud til folket.
Landbrug og industri bidrager også til udledningen. Hvorfor er CO2 vigtig
Essentiel for livet: Planter bruger CO2 til fotosyntese, hvor de omdanner det til ilt og næring.
Drivhusgas: CO2 er en drivhusgas, der bidrager til at opretholde en beboelig temperatur på Jorden ved at holde på varmen i atmosfæren.
Sådan foregår fotosyntesen
Fotosyntese er en proces, hvor planter, alger og visse bakterier bruger sollys til at omdanne kuldioxid (CO2) og vand (H2O) til sukker (glukose) og ilt (O2). Glukosen bruges af organismen som energikilde og byggesten, mens ilten frigives som et biprodukt. Denne proces er grundlaget for næsten alt liv på jorden, da den producerer ilt og skaber den energi, som næsten alle fødekæder er afhængige af.
Indsamling af råmaterialer: Planten optager vand gennem rødderne og kuldioxid fra luften gennem små porer i bladene, kaldet spalteåbninger.
Energikilde: Sollys giver den nødvendige energi til processen. Derfor foregår fotosyntesen kun om dagen.
Omdannelse: I plantens grønkorn (klorofyl) omdannes kuldioxid og vand til organisk stof i form af glukose (druesukker) ved hjælp af sollysets energi.
Produkter: Glukose fungerer som “mad” for planten, der kan bruges til at give energi eller omdannes til andre stoffer som cellulose, der er en vigtig byggesten i planten. Som et “affaldsprodukt” dannes ilt, som derefter frigives til atmosfæren gennem spalteåbningerne.
Hvorfor er fotosyntese vigtig
Producerer ilt: Fotosyntesen er den primære kilde til ilt i atmosfæren, som er nødvendig for respirationen hos de fleste levende organismer.
Skaber energi: Den producerer glukose, som er energien i fødekæden. Planter er de primære producenter, der leverer energi til alle andre organismer, direkte eller indirekte.
Fjerner kuldioxid: Processen fjerner kuldioxid fra atmosfæren og er derfor en vigtig del af kulstofkredsløbet.
Ilt (O2) kan skabes gennem flere kemiske processer, herunder fotosyntese (ved at bruge elektrolyse af vand (ved at bruge elektricitet).
En anden metode er at destillere flydende luft eller at bruge kemiske reaktioner som opvarmning af oxygenrige forbindelser.
Der køres med et højere CO2-indhold i væksthuse i Danmark for at øge planternes vækst, typisk mellem 900 og 1200 ppm, hvilket er signifikant højere end den atmosfæriske koncentration på cirka 335 ppm.
Dette sker for at optimere planternes fotosyntese, da CO2-niveauet ellers kan falde til omkring en tredjedel i et lukket væksthus, da planterne optager det.
Tilførslen sker ved at tilføre ren CO2 eller ved at afbrænde naturgas eller propan.
Formål: At øge planters vækst og udbytte med 15-25% ved at tilføre CO2, hvilket øger fotosyntesens effektivitet.
Normalt niveau: Den naturlige atmosfæriske CO2-koncentration er omkring 335 ppm.
Optimalt niveau i væksthuse: 900-1200 ppm er optimalt for vækst i lukkede væksthuse.
Man kører med omkring tre gange så høje CO2-koncentrationer i væksthuse for at maksimere planternes fotosyntese og dermed deres vækst og udbytte. Denne praksis er designet til at være sikker for mennesker og dyr under normale driftsforhold og er direkte gavnlig for planterne.
Her er en forklaring på, hvorfor det gøres, og hvorfor det er sikkert
Maksimeret fotosyntese: Planter er mest effektive til at omdanne lys, vand og CO2 til energi og biomasse ved højere CO2-niveauer end dem, der findes i normal udeluft (ca. 400 ppm). Ved koncentrationer på 1000-1500 ppm kan planterne udnytte lyset mere effektivt, vokse hurtigere og producere større udbytte.
Optimal vækst: Højere CO2-koncentrationer er en nøglefaktor, der sammen med styring af lys, temperatur og næring, skaber de optimale vækstbetingelser for afgrøderne.
Sikkerhed for Mennesker og Dyr
Ikke farligt for mennesker: De typiske koncentrationer på 1000-1500 ppm er langt under de niveauer, der udgør en umiddelbar sundhedsrisiko for mennesker. Arbejdspladstærskelværdier (grænseværdier) for CO2 i Danmark er typisk omkring 5000 ppm over en 8-timers arbejdsdag. Man kan mærke en let træthed eller hovedpine ved meget høje koncentrationer over længere tid, men de anvendte niveauer i gartnerier er sikre for ansatte.
Ikke varmere af selve CO2’en, og hverken planter eller jord “brænder af” på grund af den øgede koncentration. Formålet med at øge CO2-niveauet er udelukkende at fremme biologisk vækst.
Optimal for planterne: De anvendte CO2-koncentrationer (1000-1500 ppm) er faktisk ideelle for planterne. De er langt fra skadelige og fremmer kun sund vækst ved at øge fotosyntesehastigheden.
Ingen “afbrænding”: Begrebet “afbrænding” af planter eller jord er irrelevant i denne sammenhæng. Afbrænding ville kræve ekstrem varme eller kemikalier. CO2 er en naturlig, ugiftig gas, der er fundamental for planternes liv.
Dette har resulteret i systematisk dyremishandling i form af
Feber, diarre, nedsat foderoptag – Mælkefald på 10-30 % – Kollaps, dødsfald og fertilitetsproblemer – Over 200 indberettede tilfælde til Seges og Fødevarestyrelsen (pr. 15. november 2025).
De anmeldte har siden 1. januar 2025 bevidst eller groft uagtsomt opretholdt og håndhævet et lovkrav om brug af foderadditivet Bovaer (3-NOP) i danske malkekøers foder, trods massive og veldokumenterede bivirkninger på dyrenes sundhed og velfærd.
Hermed foretages anmeldelse for følgende strafbare forhold
1. Grov uagtsomhed i tjenesten. 2. Medvirken til dyremishandling. 3. Groft uforsvarlig adfærd. 4. Vildledning af forbruger samt landmænd.
Forholdende relaterer sig specifikt til den tvungne ibrugtagning af foderadditivet Bovaer (3-NOP) i danske malkekøers foder. Bovaer er godkendt af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og EU- Kommisssionen som et sikkert fodertilsætningsstof.
Der indberettes efter påbegyndelsen 1.januar 2025. Om syge og døde kalve, en besætning på 200 med 31 syge og er næsten en 4 del. Kimtal på 425.000 og er 4 gange max tilladte. 16,82 pct. af radioaktiviteten er genfundet i mælken, men der er ikke genfundet 3-NOP eller NOPA i kød og mælk over målegrænserne. Men sundhedsfarligt kemi har intet og gøre i vores fødevarer. Landmanden bærer også udgifterne på kontrol, dyrlæge osv. samt selv må betale for nye kalve, samt mister sin indtjening i produktionen. (Se Bilag 1)?
Der anmodes om
Øjeblikkelig efterforskning af de anmeldte – Indkaldelse til afhøring – Sikring af dokumentation fra Fødevarestyrelsen og ministerierne – Midlertidigt stop for Bovaer-brug indtil sagens afslutning.
Påstand
Der foreligger rimelig mistanke om, at de anmeldte bevidst eller groft uagtsomt har medvirket til systematisk dyremishandling på tusindvis af danske malkekøer ved at opretholde tvang til et stof, hvis skadelige virkning nu er videnskabeligt og praktisk dokumenteret.
Nærværende anmeldelse rettes mod følgende fysiske og juridiske personer, der vurderes at bære et direkte ansvar i relation til de påtalte forhold
1. Henrik Christensen EFSA FEED panel Stigbøjlen 4, 1870 Frederiksberg C
2. Miljø- og Fødevareudvalget v/ Projektspeditør Hans Kristian Skibby Folketinget Christiansborg, 1218 København K
3. Udvalgssekretær Camilla Brask Lenz, Folketinget Christiansborg, 1218 København K
4. Nikolaj Schultz Veibel Direktør, Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup
5. Henrik Studsgaard Afdelingschef, Veterinær- og Fødevareafdelingen, Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup.
6. Jakob Ellemann-Jensen formand for Venstre Dansk Erhverv Børsgade 4, 1215 København K
7. Kristian Thulesen Dahl formand for Dansk Folkeparti Port of Aalborg Langerak 19, 9220 Aalborg Øst
8. Pia Olsen Dyhr var partiformand for Socialistisk Folkeparti (SF) i 2021 Christiansborg, 1218 København K
9. Sofie Carsten Nielsen den politiske leder (partiformand) for Radikale Venstre Christiansborg Slotsplads 1, 1218 København K
10. Mai Villadsen politisk ordfører for Enhedslisten Folketinget, 1218 København K
11. Pernille Vermund formand for Nye Borgerlige Folketinget, Christiansborg, 1218 Copenhagen K
12. Partiformanden for Liberal Alliance Alex Vanopslagh Christiansborg slot 1, 1240 København K
13. Isabella Arendt partiformand for Kristendemokraterne Søtoften 27, 2820 Gentofte
14. Statsminister Mette Frederiksen Statsministeriet Christiansborg, Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
15. Vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen Holmens Kanal 9, 1060 København K
16. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen Asiatisk Plads 2, 1448 København K
17. Finansminister Nicolai Wammen Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1, 1218 København K
18. Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde Sundhedsministeriet Slotholmsgade 10-12, 1216 København K
19. Justitsminister Peter Hummelgaard Justitsministeriet Slotsholmsgade 10, 1216 København K
20. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt Kulturministeriet Nybrogade 2, 1203 København K
21. Økonomiminister Stephanie Lose Økonomiministeriet Ved Stranden 8, 1061 København K
22. Erhvervsminister Morten Bødskov Erhvervsministeriet Slotsholmsgade 10-12, 1216 København K
23. Miljøminister og minister for ligestilling Magnus Heunicke Miljøministeriet Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K
24. Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K
25. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K
26. Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20,
1060 København K
27. Minister for grøn trepart Jeppe Bruus Ministeriet for Grøn Trepart, Vester Voldgade 123,
1552 København V
28. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen Holbergsgade 6, 1057 København K
29. Transportminister Thomas Danielsen Transportministeriet Frederiksholms kanal 27 F,
1220 København K
30. Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund Uddannelses- og Forskningsministeriet Børsgade 4, 1215 København K
31. Ældreminister Mette Kierkgaard Holbergsgade 6, 1060 København K
32. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20, 1060 København K
33. Europaminister Marie Bjerre Asiatisk Plads 2, 1448 København K
34. Minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde Morten Dahlin Folketinget Christiansborg, 1240 København K
35. Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, Slotholmsgade 12, 1216 København K
36. Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen Holmens Kanal 22, 1060 København K
37. Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10, 1216 København K
38. Minister for digitalisering Caroline Stage Olsen Stormgade 2-6, 1470 København K
39. Morten Boje Hviid Adm. Direktør, Landbrug & fødevarer Axelborg Vesterbrogade 4A, 4. sal 1620 København V
40. Lars Midtiby Direktør Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø
41. Ole Wehlast Forbundsformand Fødevareforbundet NNF Molestien 7, 2450 København SV
42. Claus Jensen Forbundsformand Danskmetal Molestien 7, 2450 København SV
43. Lars Sandahl Sørensen direktør for Dansk Industri H. C. Andersens Boulevard 18, 1553 København V
44. Kristian Vendelboe direktør for Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10, Postboks 3370, 2300 København S
45. THOMAS LEYSEN Director DSM- firmenich Nationality: Belgian
46. PATRICK FIRMENICH Nominated Director DSM- firmenich Nationality: Swiss
47. ANDRÉ POMETTA Former Nominated Director DSM- firmenich Nationality: Swiss
48. DR. ANTOINE FIRMENICH Nominated Director DSM- firmenich Nationality: Swiss
49. CARLA MAHIEU Independent Director DSM- firmenich Nationality: Dutch
50. CORIEN WORTMANN Independent Director DSM- firmenich Nationality: Dutch
51. ERICA MANN Independent Director DSM- firmenich Nationality: Australian
52. FRITS VAN PAASSCHEN Independent Director DSM- firmenich Nationality: Dutch and American
53. JOHN RAMSAY Independent Director DSM- firmenich Nationality: British
54. RICHARD RIDINGER Independent Director DSM- firmenich Nationality: German
55. DR. SZE COTTE-TAN Independent Director DSM- firmenich Nationality: Singaporean
56. Peter Iversen Direktør Vilomix Denmark A/S Sjellebrovej 10, Lime 8544 Mørke.
57. Henning Haahr Bestyrelsesformand Vilomix Denmark A/S Sjellebrovej 10, Lime 8544 Mørke
58. Steen Bitsch Næstformand Vilomix Denmark A/S Sjellebrovej 10, Lime 8544 Mørke
59. Hans Damgaard Bestyrelsesmedlem Vilomix Denmark A/S Sjellebrovej 10, Lime 8544 Mørke
60. Hans Bonde Hansen Bestyrelsesmedlem Vilomix Denmark A/S Sjellebrovej 10, Lime 8544 Mørke
61. Alex Ostersen Bestyrelsesmedlem Vilomix Denmark A/S Sjellebrovej 10, Lime 8544 Mørke
62. Brian Hauge Søe Bestyrelsesmedlem Vilomix Denmark A/S Sjellebrovej 10, Lime 8544 Mørke
63. Erik Adamsen Regional Sales Director Vilomix Denmark A/S Sjellebrovej 10, Lime 8544 Mørke
64. Knud Elmose Regional Sales Director Vilomix Denmark A/S Sjellebrovej 10, Lime 8544 Mørke
65. Niels Erik Olesen Salgschef, Skandinavien Vilomix Denmark A/S Sjellebrovej 10, Lime 8544 Mørke
66.Jesper Madsen Produktchef, Kvæg, Vilomix Vilomix Denmark A/S Sjellebrovej 10, Lime 8544 Mørke
67. Kristian Hedeager Nielsen Adm. Direktør Vestjysk Herningvej 3-5, 6950 Ringkøbing
68. Ida Ringgaard Rådgivningsdirektør Vestjysk Herningvej 3-5, 6950 Ringkøbing
69. Margit Bak Jensen, professor, AARHUS UNIVERSITET Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus
70. Lene Munksgaard, professor AARHUS UNIVERSITET Nordre Ringgade 1 8000 Aarhus
71. Peter Lund, professor AARHUS UNIVERSITET Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus.
72. Nicolaj Ingemann Nielsen, chefkonsulent, SEGES Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N
73. Franciska Rosenkilde Alternativet Christiansborg Slot, 1240 København K
74. Helene Brydensholdt Alternativet Christiansborg Slot, København K.
75. Arla Foods v/ Peder Tuborgh Sønderhøj 14, 8260 Viby J
Anmodning om sigtelse: Retligt grundlag – udvalgte paragraffer
Det anmodes på denne baggrund, at der rejses sigtelse mod ovennævnte personer for overtrædelse af følgende bestemmelser i Straffeloven
Straffelovens § 155: Omhandler grov eller gentagen forsømmelse af embedspligter (grov uagtsomhed i tjenesten).
Straffelovens § 252, stk. 2: Omhandler under særligt skærpende omstændigheder at forvolde nærliggende fare for nogens liv eller førlighed. (Bilag 7)
Det anmodes på denne baggrund, at der rejses sigtelse mod ovennævnte personer for overtrædelse af følgende bestemmelser i Dyrevelfærdsloven
§ 2 (Generel omsorgspligt): Omhandler pligten til at behandle dyr forsvarligt og beskytte dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.
§ 3 (Pasning og pleje): Omhandler pligten til at sikre, at dyr, der holdes i fangenskab, passes og plejes, herunder at deres behov for passende foder, vand og pasning opfyldes.
§ 5 (Indretning af holdsted): Omhandler kravet om, at indretning af stalde m.v., hvor dyr opbevares, skal være således, at dyrets velfærd tilgodeses.
§ 39, stk. 1 (Strafbarhed): Den generelle henvisning til at straf for overtrædelse af loven kan finde sted.
§ 40 (Straf for grovere overtrædelser): Omhandler strafbarhed for forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af visse bestemmelser i loven. (Bilag 8)
Det anmodes på denne baggrund, at der rejses sigtelse mod ovennævnte personer for overtrædelse af følgende bestemmelser i Lov om fødevarer (Fødevareloven)
§ 1 (Lovens formål): Omhandler lovens formål, herunder at sikre forbrugernes sundhed og interesser i forbindelse med fødevarer.
Henviser til de specifikke definitioner og anvendelsesområder for loven.
§ 3 (Primært ansvar): Omhandler det primære ansvar for fødevarevirksomheder for at sikre, at fødevarer er sikre.
§ 5 (Generelle krav til fødevarer): Omhandler kravet om, at fødevarer ikke må være sundhedsskadelige eller på anden måde uegnede til menneskeføde.
§ 45 (Strafbestemmelser): Den generelle henvisning til straf for overtrædelse af loven eller regler fastsat i medfør heraf. (Bilag 9)
Det anmodes på denne baggrund, at der rejses sigtelse mod ovennævnte personer for overtrædelse af følgende bestemmelser i Lov om arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven)
§ 1 (Lovens formål): Omhandler lovens formål, herunder at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling.
§ 12 (Risikoforhold): Omhandler arbejdsgiverens pligt til at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, hvilket blandt andet indebærer, at faren for ulykker og sygdom så vidt muligt forebygges.
§ 15 (Farlige stoffer og materialer): Omhandler krav om at forebygge risiko for sundhedsskade ved arbejde med stoffer og materialer, der kan være farlige for sikkerhed eller sundhed.
§ 15 A, stk. 2 (Instruktion og oplæring): Omhandler krav om, at arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte får en effektiv og tilstrækkelig instruktion og oplæring i at udføre arbejdet på en sikker måde.
§ 16 (Personlige værnemidler): Omhandler arbejdsgiverens pligt til at stille passende personlige værnemidler til rådighed, hvor det er nødvendigt, og sikre, at disse anvendes.
§ 17 (Arbejdsgiverens pligter): Omhandler arbejdsgiverens generelle pligt til at sikre, at arbejdsforholdene er forsvarlige, og at der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
§ 17 A, stk. 2 & 3 (Arbejdsleders pligter): Omhandler arbejdslederens pligt til at påse, at sikkerhedsforanstaltninger er etableret og overholdes, samt at de ansatte instrueres korrekt.
§ 17 B, stk. 2 & 3 (Ansattes pligter): Omhandler de ansattes pligt til at medvirke til, at arbejdet kan udføres forsvarligt, og at de retningslinjer og værnemidler, der stilles til rådighed, anvendes korrekt.
§ 26 (Samarbejde om sikkerhed): Omhandler reglerne for det lovpligtige samarbejde om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. (Bilag 10)
Det anmodes på denne baggrund, at der rejses sigtelse mod ovennævnte personer for overtrædelse af følgende bestemmelser i Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg
§ 3 (Personale og kompetencer): Omhandler den besætningsansvarliges pligt til at sikre, at dyrene passes af et tilstrækkeligt antal personer med de relevante faglige færdigheder, kvalifikationer og viden, så dyrene kan passes velfærdsmæssigt forsvarligt.
§ 5 (Tilsyn, behandling og aflivning): Omhandler kravet om omgående passende behandling af syge eller tilskadekomne dyr, og at dyrlæge konsulteres eller dyret aflives hurtigst muligt, hvis bedring ikke indtræffer hurtigt.
§ 56 (Rengøring og hygiejne): Omhandler kravet om, at stalde, inventar og redskaber regelmæssigt rengøres og desinficeres for at forebygge ophobning af sygdomsfremkaldende organismer.
§ 57 (Luftkvalitet og grænseværdier): Omhandler de acceptable grænseværdier, for indåndingsluften i stalden (Kuldioxid max. 3.000 ppm), (Ammoniak max. 20 ppm), (Svovlbrinte max. 0,5 ppm). (Bilag 11)
Det anmodes på denne baggrund, at der rejses sigtelse mod ovennævnte personer for overtrædelse af følgende bestemmelser i relevant lovgivning: Husdyrsgodkendelse- bekendtgørelsen
§ 1 (Anvendelsesområde og formål): Fastsætter de administrative og juridiske procedurer for godkendelser, tilladelser og anmeldelser af husdyrbrug, primært vedrørende miljøbeskyttelse og nabohensyn.
§ 40 (Krav om metanreduktion): Påbyder husdyrbrug med over 50 årskøer at tildele enten fedtrige fodermidler eller godkendte fodertilsætningsstoffer (f.eks. 3- NOP/Bovaer®) for at reducere udledningen af drivhusgasser fra malkekøers fordøjelsessystem.
§ 41 (Dokumentationspligt og kontrol): Fastlægger den driftsansvarliges pligt til at dokumentere, at kravene i § 40 er opfyldt, og sikrer Fødevarestyrelsens mulighed for at føre tilsyn med overholdelsen.(Bilag 12)
Det anmodes på denne baggrund, at der rejses sigtelse mod ovennævnte personer for overtrædelse af følgende bestemmelser i Bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer (kemiske agenser) i arbejdsmiljøet
§ 1 (Anvendelsesområde): Fastsætter, at bekendtgørelsen omfatter ethvert arbejde, hvor der er risiko for udsættelse for stoffer og materialer (herunder gasser og støv) på arbejdspladsen.
§ 2 (Definitioner): Definerer centrale begreber som “kemisk agens” og “farlig kemisk agens”, hvilket danner grundlag for vurderingen af de konkrete risici ved Bovaer-håndtering og staldmiljøet.
§ 3 (Overholdelse af grænseværdier): Det centrale krav om, at de fastsatte grænseværdier for luftforurening (Bilag 2) og biologiske grænseværdier (Bilag 3) skal overholdes.
§ 4 (Strafbestemmelser): Omhandler straf med bøde eller fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af bekendtgørelsens krav, herunder § 3. (Bilag 13)
Det anmodes på denne baggrund, at der rejses sigtelse mod ovennævnte personer for overtrædelse af følgende bestemmelser i Bekendtgørelse om kompensation for opfyldelse af mindstekrav om brug af og tilskud til yderligere frivillig brug af metanreducerende foder i 2025
§ 2 (Definitioner): Fastlægger definitioner af centrale begreber som “3-NOP” (3- nitrooxypropanol) og “mindstekrav”, der henviser til de obligatoriske krav i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.
§ 7 (Betingelse for tilskud): Kræver, at ansøger anvender 3-NOP til opfyldelse af mindstekravet for at modtage tilskud.
§ 8 (Kompensation): Gør kompensation betinget af, at tilsagnshaver overholder det lovpligtige mindstekrav.
§ 9 (Generelle forpligtelser): Stiller krav om opfyldelse af generelle forpligtelser for at modtage kompensation og tilskud.
§ 10 (Yderligere forpligtelser for tilskud): Fastlægger yderligere betingelser for tilskud, herunder daglig tildeling af en specifik mængde 3-NOP.
§ 18 (Nedsættelse af kompensation/tilskud): Beskriver konsekvenserne (nedsættelse af støtte), hvis kravene i §§ 8, 9 eller 10 ikke opfyldes. (Bilag 14)
Det anmodes på denne baggrund, at der rejses sigtelse mod ovennævnte personer for overtrædelse af følgende bestemmelser i Bekendtgørelse om mikrobiologiske grænseværdier for fødevarer
§ 1 & § 2 (Anvendelsesområde): Fastsætter lovens anvendelsesområde for mælkeproducenter og fødevarevirksomheder.
§ 3 & § 4 (Definitioner): Definerer “mikrobiologisk grænseværdi” og de parametre (n, m, M, c, S), der anvendes til vurdering af prøver.
§ 5 & § 6 (Rå mælk): Stiller krav om overholdelse af grænseværdier for rå mælk (Bilag 1) og pligt til underretning ved overskridelse.
§ 7 & § 8 (Mælkeprodukter): Specificerer grænseværdier for mælk under varmebehandling og for færdige mælkeprodukter (Bilag 2).
§ 9 & § 10 (Konsekvens af overskridelse): Beskriver krav om tilbagetrækning fra markedet eller yderligere undersøgelser ved overskridelse af specifikke grænseværdier.
§ 12-14 (Kød m.v.): Specificerer grænseværdier og krav til håndtering af hakket kød og tilberedt kød, samt indstilling af produktion ved vedvarende overskridelser (Bilag 4 og 5). (BILAG 15)
Det anmodes på denne baggrund, at der rejses sigtelse mod ovennævnte personer for overtrædelse af følgende bestemmelser i Bekendtgørelse om tilsætninger m.v. til fødevarer og om straffebestemmelser for overtrædelse af relaterede EU- retsakter
§ 1 (Anvendelsesområde): Fastsætter, at bekendtgørelsen vedrører ekstraktionsmidler, fødevareenzymer, fødevaretilsætningsstoffer, tekniske hjælpestoffer og aromaer til fødevarer.
§ 10 & § 11 (Tekniske hjælpestoffer): Tillader anvendelse af tekniske hjælpestoffer, så længe det er sundhedsmæssigt forsvarligt, og giver Fødevarestyrelsen mulighed for at fastsætte vilkår. (Bilag 16)
Det anmodes på denne baggrund, at der rejses sigtelse mod ovennævnte personer for overtrædelse af følgende bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1333/2008 om fødevaretilsætningsstoffer
Betragtning (2): Omhandler kravet om at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed ved udførelsen af EU’s politik.
Betragtning (7): Fastslår, at fødevaretilsætningsstoffer kun må godkendes og anvendes, hvis de er sikre at anvende, har et tilstrækkeligt teknologisk behov og ikke vildleder forbrugeren.
Betragtning (14): Omhandler kravet om løbende kontrol og revurdering af alle fødevaretilsætningsstoffer ved nye videnskabelige oplysninger.
Artikel 1: Fastlægger forordningens formål om at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og forbrugerbeskyttelse.
Artikel 2 (Anvendelsesområde): Specificerer, at forordningen finder anvendelse på fødevaretilsætningsstoffer.
Artikel 4 (Fællesskabslister): Fastslår, at kun stoffer opført på fællesskabslisterne i Bilag II og III må anvendes, og kun på de fastsatte betingelser.
Artikel 5 (Forbud): Forbyder markedsføring af fødevaretilsætningsstoffer eller fødevarer, hvori disse indgår, hvis anvendelsen ikke er i overensstemmelse med forordningen.
Artikel 6 (Generelle betingelser): Specificerer de ufravigelige krav for optagelse på fællesskabslisterne (herunder at stoffet ikke må udgøre et sikkerhedsproblem for forbrugerens sundhed og skal være til gavn for forbrugeren). (Bilag 17)
Det anmodes på denne baggrund, at der rejses sigtelse mod ovennævnte personer for overtrædelse af principper og bestemmelser i relation til EU-retten, Forsigtighedsprincippet i Artikel 191 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)
Bestemmelsen fastlægger Unionens politik på miljøområdet, som sigter mod et højt beskyttelsesniveau og bygger på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats (stk. 2).
Princippet kan anvendes, når der er behov for et hurtigt indgreb ved fare for menneskers eller dyrs sundhed, og hvor de tilgængelige videnskabelige data ikke muliggør en fuldstændig risikovurdering.
Formålet er at bidrage til beskyttelse af menneskers sundhed og bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten (stk. 1). (Bilag 18)
Faktisk grundlag
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug (4. oktober 2021)
Aftaleparterne bag landbrugsaftalen er enige om, at udledningen fra husdyrenes fordøjelse og gødningshåndtering skal reduceres, dog uden at dyrenes velfærd forringes. Dette søges opnået gennem en række specifikke tiltag og investeringer
Reduktionskrav og tiltag Gylle og kvægudledninger:
Kvæg: Der indføres et generelt reduktionskrav på kvæg, svarende til en effekt på 0,17 mio. t. CO2e i 2025 og 0,16 mio. t. CO2e i 2030, for at nedbringe udledningen fra dyrenes fordøjelse. Der afsættes 575 mio. kr. til et udviklingsspor samt midler til grøn bioraffinering. Dette spor skal danne afsæt for udvikling af nye teknologier og virkemidler, der kan nedbringe landbrugets drivhusgasudledninger.
Aftaleparterne er enige om at afsætte 580 mio. kr. i perioden 2023- 2027 til et eco- scheme for plantebaserede fødevarer. (Bilag 19)
Den Grønne Trepart-aftale fra 2024: Finansiering og overordnede mål ! Støtteordninger for fodertilsætningsstoffer
Finansiering: Aftalen afsatte 842 millioner kroner til støtteordninger for metanreducerende fodertilsætningsstoffer som Bovaer.
Aftalens formål og indsatser
Baggrund: Regeringen og parterne i den grønne trepart er enige om et langsigtet grundlag for omlægning og omstilling af Danmarks arealer samt fødevare- og landbrugsproduktionen.
Hovedpunkter i aftalen:
Klimamål: Indsatserne i aftalen skal reducere landbrugssektorens udledninger af drivhusgasser og bidrage til at indfri Danmarks 2030-klimamål.
Miljø og natur: Aftalen skal samtidig sikre bedre vilkår for natur, biodiversitet,vandmiljø og drikkevand.
Metoder: Dette skal blandt andet ske ved en historisk arealomlægning og indførelse af en afgift på udledninger fra husdyr.
Fremtidsperspektiv: Aftalen udstikker retningen for et mere bæredygtigt, højteknologisk og arealeffektivt landbrug, der samtidig bevarer konkurrencedygtighed og sikrer arbejdspladser i hele landet. (Bilag 20)
Formand for Grøn trepart Henrik Dam Kristensen siger:
”Jeg vil gerne sige et stort tak til parterne, som alle har vist viljen til at finde det gode kompromis med de rette balancer. Vi har i Danmark en god og stærk tradition for at løse store udfordringer i fællesskab, og den historie skriver den grønne trepart sig nu ind i. Aftalen vil gøre Danmark til et internationalt foregangsland for fremtidens grønne arealforvaltning. Det kan vi alle være stolte af.”
Med aftalen er parterne enige om, at der skal indføres en CO2e-afgift på udledninger fra husdyr. Der indføres en afgift på 300 kr. pr. ton CO2e i 2030 stigende til 750 kr. pr. ton CO2e i 2035 med et bundfradrag på 60 pct. Den effektive afgift vil dermed udgøre 120 kr. pr. ton CO2e i 2030 stigende til 300 kr. pr. ton CO2e i 2035. Der afsættes desuden godt 30 mia. kroner til udtagning af i alt ca. 140.00 ha kulstofrige lavbundsjorde inkl. randarealer samt rejsning af 250.000 ha skov. Hertil opstilles en tilskudsordning på samlet godt 10 mia. kr. frem mod 2045 til lagring af biokul produceret ved pyrolyse.
Partnerne er desuden enige om, at der som led i omstillingen af landbrugs- og fødevareerhvervet også er behov for at sætte endnu mere fart i udvikling og modning af nye klimateknologier og -tiltag – og at reduktionseffekterne af disse så hurtigt som muligt skal dokumenteres, så de kan tælle med i den nationale emissionsopgørelse.
Samlet set skønnes indsatserne i aftalen at reducere de danske udledninger med 1,8 mio. ton CO2e i 2030. Aftalen lukker således mankoen ift. 2030-klimamålet.
Økonomiminister Stephanie Lose siger:
”Med aftalen i Grøn trepart sætter vi en klar grøn retning for fremtidens danske landbrug. Vi skaber rammer for en mere bæredygtig, højteknologisk og effektiv landbrugsproduktion, som sikrer en grøn omstilling. Det har ikke været nogen nem opgave, men jeg er stolt af, at vi endnu engang viser, at vi i Danmark kan sætte os sammen og lytte til hinanden og sammen finde løsninger på de store udfordringer for vores gode land. Jeg vil gerne takke parterne i Grøn trepart for deres store arbejde, seriøsitet og tillidsfulde samarbejde igennem de seneste mange måneder. Det har skabt fundamentet for, at vi i sidste ende kunne lykkes med at lave en aftale, som alle parter kan se sig selv i.”
Med aftalen forpligter regeringen sig til at arbejde for at gennemføre aftalens elementer med respekt for de balancer, som disse er udtryk for. Regeringen vil indkalde Folketingets partier til drøftelser herom.
Regeringen og parterne i den grønne trepart – Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og KL opfordrer alle Folketingets partier til at bakke op om aftalen og indgå en politisk aftale, der respekterer aftalens balancer.
Aftalen vil skabe store forandringer i erhvervet og i det danske landskab i de kommende år og årtier. Aftalen viser bl.a. vejen til en gennemgribende nytænkning af den måde, det danske landareal forvaltes på. Visionen er, at Danmark skal være en international rollemodel for en helhedsorienteret og multifunktionel tilgang til arealforvaltning, hvor hensyn til natur, biodiversitet og drikkevand går hånd i hånd med effektiv og moderne fødevareproduktion.
For at drive omlægningen af det danske landareal etableres Danmarks Grønne Arealfond. Fonden skal omfatte indsatser såsom skovrejsning, udtagning af lavbundsjorde, strategisk jordopkøb mv., herunder med henblik på kvælstofreduktioner. Fondens aktiviteter vil omfatte indsatser for omtrent 40 mia. kr.
Parterne er enige om, at omlægningen forudsætter stærk lokal forankring, ejerskab og helhedstænkning. Derfor etableres en ny lokal organisering med vandoplandsstyregrupperne i en styrket rolle, og hvor kommunerne får ansvaret for planlægning og implementering.
Aftalen fastsætter også rammer og principper for de indsatser, der skal bringe Danmark i mål med indfrielse af EU’s vandrammedirektiv, så de danske kystvande igen bringes i god økologisk tilstand. Der er med aftalen tale om et paradigmeskifte i kvælstofindsatsen, hvor regulering kombineres med målrettet arealomlægning, understøttet omstilling og moderne arealforvaltning.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen siger:
”Med dagens aftale investerer vi milliarder i den største omstilling af det danske landskab i nyere tid. Vi skaber meget mere natur, renere vandmiljø, rejser meget mere skov og gør det muligt at udvikle landbruget til fremtidens grønne konkurrence. Samtidig bliver vi første land i verden med en CO2-afgift på landbruget. Det er endnu et eksempel på, hvad vi kan udrette, når vi fører politik henover midten.”
Miljøminister Magnus Heunicke siger:
”Med den her aftale tegner vi et helt nyt grønt Danmarkskort. I dag er 5 ud af 109 vandområder i god økologisk tilstand, som betyder, at livet trives under havoverfladen. Med denne aftale har vi en køreplan for, hvordan alle 109 vandområder får det godt. Vi nedsætter en arealfond på 40 milliarder kroner, der skal sikre skovrejsning, etablering af vådområder og opkøb af jorde. Samtidig foretager vi et paradigmeskift i kvælstofreguleringen, hvor vi skruer markant op for reguleringen på markerne, der ikke allerede er taget ud af drift. Vi skal have fiskene tilbage i vores fjorde. Det har vi nu en klar plan for.”
Skatteminister Jeppe Bruus siger:
”Som skatteminister er jeg stolt over, at den grønne trepart i dag præsenterer en aftale, der indeholder en ambitiøs CO2e-afgift på dansk landbrug. Med aftalen når vi vores klimamål i 2030, og vi tager et stort skridt nærmere at blive klimaneutrale i 2045. Vi bliver det første land i verden, der indfører en reel CO2e-afgift på landbruget. Det kommer andre lande til at lade sig inspirere af. Aftalen viser, hvor meget vi kan opnå, når vi sætter os sammen på tværs af partifarver og interesser for at finde fælles løsninger på en af vor tids største udfordringer.”
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen siger:
”Vi skriver i dag et nyt kapitel i dansk landbrugshistorie. Danmark er en stolt fødevareproducerende nation, hvor vi har nogle af verdens dygtigste landmænd, som vi nu sikrer stabile rammer for fortsat at kunne producere fødevarer i verdensklasse mange år ud i fremtiden. Med aftalen skaber vi vækst og arbejdspladser i hele landet, mens vi passer godt på vores klima, miljø og natur. Vi investerer samtidigt i de unge, fremtidens landmænd, som skal tage faklen videre og sikre en fortsat udvikling – og ikke afvikling – af dansk fødevareproduktion. For verden mangler fødevarer og klimaløsninger, og begge dele kan dansk landbrug bidrage til hjulpet godt på vej af denne aftale.”
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard siger:
”Med aftalen forandrer vi Danmarkskortet. Vi skaber et grønnere land med et mere klimavenligt landbrug, mere skov, mere natur og et renere vandmiljø. Og vi gør det på en dansk måde, hvor alle parter har bøjet sig mod hinanden og fundet langsigtede løsninger. Landbruget er Danmarks største CO2-udleder. Det kan ikke fortsætte. Derfor indfører vi som det første land i verden en klimaafgift og sætter fart på grønne tiltag, så vi med større sikkerhed er på vej til at nå 2030-målet. Nu venter der et stort arbejde med at realisere aftalen. Landbruget skal bidrage til og med ind i den grønne fremtid. Det har vi nu skabt alle forudsætninger for, og jeg håber, at Folketinget vil bakke op om de ambitiøse løsninger og balancer, Grøn Trepart er enige om.”
Formand for Landbrug & Fødevarer Søren Søndergaard siger:
“Det er en aftale, som er epokegørende for Danmarks klimaindsats og for vores fælles natur. Den sætter rammerne for dansk landbrug og Danmarks fødevareproduktion i mange år frem. Med os ved forhandlingsbordet har vi sikret, at det fortsat er muligt at udvikle erhvervet frem for at afvikle det.”
Præsident for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding siger:
”Det er et historisk kompromis, som udstikker en helt ny retning for arealanvendelsen i Danmark. Aftalen vil sikre markant mere skov, store vådområder og meget mere beskyttet natur i Danmark. Vi får samtænkt natur-, kvælstof- og klimaindsatsen, og med en stor arealfond, får vi nu en unik mulighed for at gå i gang med at omlægge kvælstoffølsomme landbrugsarealer til natur, skov og vådområder og redde vores gispende vandmiljø og fjorde. Trods meget store uenigheder er det også lykkedes at lande et kompromis på en CO2-afgift, som lægger sporene ud til et omstillet fødevareerhverv – også på den anden side af 2030.”
Forbundsformand i Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast siger:
”Vi er nået frem til en aftale, der på den ene side sikrer, at Danmark når sine klimamål og på den anden side afværger det råvaretab, som mange frygtede som konsekvens af en klimafgift. Der er i forvejen rigeligt med udfordringer for den danske fødevareindustri og de danske fødevarearbejdere. Bevarelsen af danske arbejdspladser har været det vigtigste for mig gennem forløbet. Derfor er jeg også tilfreds med, at der er fundet nogle løsninger, der afværger risikoen for tab af tusindvis af danske fødevarearbejdspladser.”
Forbundsformand i Dansk Metal Claus Jensen siger:
”Dansk Metal har arbejdet for, at vi har en klode, vi kan give videre i ordentlig stand til vores børn og børnebørn, og at vi får rettet op på den miljøkatastrofe, som har ødelagt livet i havet og i vores fjorde. Det har også været afgørende for os, at vi undgår unødige tab af arbejdspladser, særligt i yderområderne. I den kommende tid bliver det vigtigt, at industrien giver en hjælpende hånd, så vi får styrket landbruget og fødevareerhvervet teknologisk, så de kan lave den grønne omstilling.”
Politisk direktør i Dansk Industri Morten Høyer siger:
”Det er intet mindre end en historisk aftale, der stopper årelange politiske kampe om landbruget, fordi der nu er en virkelig ambitiøs og langsigtet plan for udvikling af både klima, miljø, natur og landbrug, som vil forandre danmarkskortet. Natur skal fylde mere, vores fødevareproduktion skal være bæredygtig og konkurrencedygtig, og så lægger vi op til at indføre verdens første CO2-afgift på landbruget. Det hele vil tilsammen sætte betydeligt skub i den grønne omstilling, og vi skal vise omverdenen, at det godt kan lade sig gøre.”
Formand for Kommunernes Landsforening Martin Damm siger:
”Det er en meget ambitiøs aftale, som vi nu har indgået om den grønne omstilling. I kommunerne er vi klar til at stå i spidsen for, at vi får omlagt vores arealer med fokus på naturen, helheden og lokalt samarbejde. Kommunerne kender lodsejerne og de lokale forhold bedst, og vi er derfor glade for, at det også er kommunerne, som får ansvaret for den lokale omstilling, så vi sikrer, at der både er plads til landbruget og naturen. Det er store forandringer af vores land, der lægges op til, og aftalen vil ændre de danske arealer i årtier frem.” (Bilag 20)
Medlemsstaternes oplysninger om statsstøtte, der ydes i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 702/2014 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og
Støtte nr.
SA.100864 Medlemsstat Danmark
skovbrugssektoren og i landdistrikter. EØS-relevant tekst.
Foderforsøg vedrørende dokumentation af effekt af det metanreducerende fodertilsætningsstof Bovaer under danske forhold til brug i national emissionsopgørelse. Retsgrundlag
Retsgrundlaget er i form af kontrakter, dels via en specifik kontrakt med supplerende midler og dels via rammeaftale for 2022 Efterfølgende specificeres opgaven i en konkret bestilling fra Fødevarestyrelsen til Aarhus Universitet, hvor der vil blive henvist til de relevante paragraffer i gruppefritagelsesforordningen.
Oplysninger om bestillingen vil blive offentligt tilgængelige på Fødevarestyrelsens hjemmeside (fvst.dk)
Samlet budget: 4 562 500 DKK
Støtteintensitet Varighed Indtil 31.12.2022
Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup
Internetlink til støtteforanstaltningensfulde tekst https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Kemi%20og% 20foedevarekvalitet/Foder/Forsog_med_fodertilsaetningsstoffet_Bovaer.pdf
(Bilag 21)
Det aktive stof i Bovaer er 3-nitrooxypropanol (3-NOP). I henhold til EU ́s klassificering er stoffet anført som sundhedsfarligt.
De specificerede fareangivelser omfatter følgende
Skadeligt ved indånding, Forårsager alvorlig øjenirritation, Irriterer hud og luftveje. (Elanco Animal Health – Bovaer 10 Safety Data Sheet, 2024) ”Avoid creating dust. Use respiratory protection if airborne dust occurs.”
Da det pågældende støv indeholder et aktivstof, som EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) selv vurderer kan være skadeligt ved indånding, ændres status fra en velkendt støvbelastning til en lovpålagt kemisk eksponering via indånding.
Der ligger heller ikke noget forskning på hvordan landmanden skal håndtere dette produkt, ej heller er der undersøgt for landmandens sundhed, sikkerhed eller helbred.
”No data are available on the exposure of farmers handling complete feed containing the additive under practical conditions.”
(EFSA Journal 19(7): 6905, s, 23) (Bilag22)
Godkendelsen er dog ledsaget af specifikke forholdsregler vedrørende håndtering og brug
- Anvendelse: Tilsætningsstoffet anvendes i foder som forblanding.
2. Sikkerhedsprocedurer: Brugere af tilsætningsstoffet og forblandingerne skal iværksætte driftsprocedurer og passende administrative foranstaltninger for at imødegå risici ved indånding, hudkontakt eller øjenkontakt.
3. Værnemidler: I tilfælde, hvor risiciene ikke kan reduceres til et minimum via de generelle procedurer, skal tilsætningsstoffet og forblandingerne anvendes med de fornødne personlige værnemidler, herunder øjen- og hudbeskyttelse samt åndedrætsværn.
§ 57 i Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg handler udelukkende om grænseværdier for gasser og nævner ikke direkte støv eller generelle indåndingsproblemer ud over gaskoncentrationer. Paragraffen fastsætter specifikke maksimumskoncentrationer for gasserne kuldioxid (CO2), ammoniak (NH3) og svovlbrinte (H2S).
Bestemmelser relateret til støv:
Bestemmelser vedrørende støvbelastning i staldmiljøet er typisk reguleret via Arbejdsmiljøloven og dens tilhørende bekendtgørelser, som fokuserer på de ansattes sikkerhed og sundhed, snarere end den specifikke dyrevelfærdsbekendtgørelse for kvæg.
Arbejdsmiljølovens § 15 omhandler krav om at forebygge risiko for sundhedsskade ved arbejde med farlige stoffer og materialer (hvilket kan inkludere støv).
Arbejdsmiljølovens § 16 omhandler arbejdsgiverens pligt til at stille personlige værnemidler (f.eks. åndedrætsværn) til rådighed.
Så mens § 57 i dyrevelfærdsbekendtgørelsen sikrer et grundlæggende luftmiljø for dyrene, skal du henvise til arbejdsmiljølovgivningen for at dække problematikken omkring støv og de ansattes indåndingsproblemer.
Har vores landmænd ikke haft den rigtige viden om dyrehold, som de ellers har klaret til perfektion igennem 1000år. Flere generationer af landmænd har igennem tiden produceret sunde og friske fødevarer.
Men i 2021 går det galt i Landbrugsaftalen, hvor vores politikere har glemt alt sund fornuft samt hvad de lærte i skolen. De centrale regler i bekendtgørelsen, stiller ellers strenge krav til landmænds uddannelse.
uddannelseskrav: for den person, der er ansvarlig for et erhvervsmæssigt dyrehold i Danmark
Hvem gælder kravene for: Kravene gælder for den besætningsansvarlige person – altså den, der har det daglige ansvar for pasning og tilsyn med en større besætning af landbrugsdyr.
Hvad er kravene for kreaturer (kvæg): For erhvervsmæssigt hold af kvæg gælder følgende:
Formel uddannelse: Den besætningsansvarlige skal som udgangspunkt have gennemført en relevant landbrugsuddannelse (f.eks. landmand med speciale i husdyr). Uddannelsen skal sikre, at vedkommende har de nødvendige kompetencer inden for dyrevelfærd, sundhed, adfærd, håndtering og pasning af den specifikke dyreart.
Praktisk erfaring: Alternativt kan kravet om formel uddannelse i visse tilfælde opfyldes gennem en betydelig mængde relevant praktisk erfaring med pasning og tilsyn af en større besætning af samme dyreart.
Supplerende kurser: Hvis den formelle uddannelse ikke dækker alle nødvendige dyrevelfærdsmæssige aspekter, eller hvis erfaringen skal suppleres, kan der stilles krav om deltagelse i specifikke kurser af en vis varighed (f.eks. 35 timer).
Formålet med disse uddannelseskrav er netop at sikre, at den ansvarlige person besidder den nødvendige viden til at leve op til Dyrevelfærdslovens grundlæggende krav om omsorgsfuld og forsvarlig behandling af dyrene (§ 3)
Landmanden har ikke nogen mulighed for at overholde væsentlige krav ifølge Dyrevelfærdsloven
Omsorgsfuld behandling: Enhver, der holder dyr, har pligt til at behandle dem omsorgsfuldt.
Opfyldelse af behov: Det indebærer at sikre, at dyrene huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Anerkendte metoder: Pasningen skal ske i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Tilladelse til erhverv: Ved erhvervsmæssig handel og opdræt af dyr er det nødvendigt at have en tilladelse fra Fødevarestyrelsen, der angiver, hvilke dyr der er omfattet.
Regler for erhverv: Fødevare- og miljøministeren kan fastsætte regler for indretning, drift, personale og tilsyn for disse virksomheder.
Ingen mishandling: Dyr må ikke mishandles eller leve under uhygiejniske forhold.
Misbrug af dyr: Dyrplageri (vanrøgt, overanstrengelse eller anden uforsvarlig behandling) straffes med bøde, hæfte eller fængsel.
Dokumentationsbilag Bovaer og arbejdsmiljølovgivningen
1. EFSA: Ingen data for menneskelig eksponering
Kilde: EFSA Journal 2021; 19(7):6905 – Safety and efficacy of Bovaer® (3- nitrooxypropanol) for ruminants
Citat:
“No data are available on the exposure of farmers handling complete feed containing the additive under practical conditions.”
“Exposure by inhalation, skin contact or eye contact cannot be excluded.” (s. 23– 24)
Juridisk vurdering:
Ifølge arbejdsmiljøloven §38, stk. 1 og EU-direktiv 89/391/EØF, art. 6(1)-(2), må et arbejde ikke påbegyndes, før der er foretaget en risikovurdering af sikkerheds- og sundhedsforhold.
Da EFSA selv fastslår, at der ingen data findes om menneskelig eksponering, foreligger der ingen lovlig risikovurdering for de personer, der håndterer stoffet.
2. Elanco / DSM: Stoffet kræver beskyttelse ved støv
Juridisk vurdering:
Kilde: Elanco Animal Health – Bovaer 10 Safety Data Sheet, version 2024. Citat: “Avoid creating dust. Use respiratory protection if airborne dust occurs.” “Harmful if inhaled. Causes serious eye irritation.”
3. Landbrugsstyrelsen: Ingen omtale af arbejdsmiljø (Søg på “værnemiddel” eller “arbejdsmiljø” giver 0 resultater.)
Juridisk vurdering:
Når producenten selv angiver, at stoffet er sundhedsfarligt ved indånding, er det omfattet af kemisk bekendtgørelse nr. 1793/2015, §§4–9.
§7 pålægger arbejdsgiveren at gennemføre en kemisk risikovurdering, og §9 kræver, at risikoen fjernes ved kilden, før personlige værnemidler tages i brug.
Da Bovaer nu bliver lovpligtigt i landbruget, skal staten sikre, at denne vurdering foreligger — ellers overtrædes både bekendtgørelsen og arbejdsmiljøloven §15.
Kilde: Vejledning om metanreducerende foder 2025 (Landbrugsstyrelsen, oktober 2024).
Observation:
Dokumentet beskriver pligt til brug af metanreducerende foder, men indeholder ingen afsnit om værnemidler, støv eller arbejdsmiljø.
Vejledningen fastlægger anvendelsespligt efter miljølovgivningen, men ingen sikkerhedskrav efter arbejdsmiljøloven.
Ifølge arbejdsmiljølovens §2, stk. 1–2, har denne lov forrang ved alle forhold, der kan påvirke menneskers sikkerhed og helbred.
Staten må derfor ikke indføre en miljøpligt, som reelt sætter arbejdsmiljøregler ud af kraft.
Dette udgør en lovkollision, der skal afklares.
4. Arbejdsmiljøloven og EU-direktiv
Arbejde må ikke ske uden forebyggelse
Kilder: ??
Citat:
Juridisk vurdering:
Skriver intet omkring håndteringen af Bovaer, intet kan findes på nettet.
5. Dokumenteret støv i stalde
Eksponering realistisk Kilder: Citat:
“Arbejdet må ikke påbegyndes, før de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed er truffet.” (§38) “Risici skal fjernes ved kilden… Personlige værnemidler må kun anvendes, når risikoen ikke kan fjernes på anden måde.” (§9)
Juridisk vurdering:
Arbejdsmiljøloven (LBK nr. 2062 af 16/11/2021) §§15, 38
Bek. nr. 1793/2015 §§4–9
EU-direktiv 89/391/EØF, art. 6–13
Disse bestemmelser gælder universelt, også når arbejdet udføres med et lovligt eller påbudt stof.
Både EU-domstolen og dansk praksis fastslår, at arbejdsmiljølovgivningen altid gælder først, når der er risiko for skade på mennesker.
Staten eller producenten kan ikke fralægge sig ansvar ved at henvise til miljø- eller klimahensyn.
Arbejdstilsynet – Vejledning D.3.3 Landbrugets indeklima og støv (2022) DCA-rapport nr. 182, Aarhus Universitet (2019)
Ved fodring, fejning og håndtering af foder. Langvarig udsættelse kan give irritation og nedsat lungefunktion.”
Når EFSA dokumenterer, at 3-NOP kan være skadeligt ved indånding, og Arbejdstilsynet dokumenterer støv i staldene, foreligger der en realistisk risiko for kemisk eksponering.
Ifølge kemisk bekendtgørelse §7 skal denne risiko vurderes, og forebyggende tiltag iværksættes, før stoffet håndteres.
Der findes ingen offentlig dokumentation for, at dette er sket.
WHO og EU’s forsigtighedsprincip Kilder:
Citat:
Forsigtighedsprincippet forpligter EU og medlemsstaterne til at handle forebyggende, når der mangler viden om potentielle sundhedsrisici. Når EFSA direkte anfører, at der ikke foreligger data for eksponering, kræver TEUF art. 191, at forsigtighedsprincippet anvendes — dvs. at anvendelsen af stoffet ikke bør gøres lovpligtig uden menneskelig sikkerhedsdokumentation.
Juridisk vurdering:
1. Arbejdsmiljøloven og EU-direktiv: Arbejde uden risikovurdering er forbudt. 2. AT og DCA: Støv i staldene er veldokumenteret → eksponering realistisk. 3. WHO/EU: Forsigtighedsprincippet kræver forebyggelse ved usikkerhed.
Konklusion
Brug af foder med 3-NOP (Bovaer) Udgangspunktet i loven.
1. WHO Environmental Health Criteria, 2010
2. Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) art. 191(2) “Absence of evidence of harm is not evidence of absence of harm.” (WHO, 2010)
Samlet juridisk konklusion
EFSA: Ingen data for menneskelig eksponering → ingen lovlig risikovurdering.
SDS: Stoffet kræver beskyttelse mod støv → underlagt kemisk bekendtgørelse.
LBST: Ingen omtale af arbejdsmiljø → lovkollision mellem miljø- og arbejdsmiljøregler.
Konklusion
1. Brugen af Bovaer (3-NOP) som lovpligtigt fodertilsætningsstof opfylder ikke de krav, der gælder for menneskers sikkerhed efter arbejdsmiljøloven, kemisk bekendtgørelse og EU-direktiv 89/391/EØF.
Overstående er juridisk korrekte, saglige og baseret på primære lovkilder og myndighedsdokumenter.
Ifølge arbejdsmiljøloven (§38, stk. 1) og kemisk bekendtgørelse nr. 1793/2015 (§§4– 9) gælder følgende:
“Arbejdet må ikke påbegyndes, før de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed er truffet.”
Det betyder, at ingen må håndtere et stof, før der foreligger en gyldig kemisk risikovurdering – herunder viden om, hvordan stoffet påvirker mennesker ved kortvarig og langvarig eksponering.
2. EFSA’s vurdering – ingen data om mennesker
EFSA’s egen sikkerhedsvurdering (EFSA Journal 2021;19(7):6905) siger klart:
“No data are available on the exposure of farmers handling complete feed containing the additive under practical conditions.”
“Exposure by inhalation, skin contact or eye contact cannot be excluded.” Der findes altså ingen videnskabelig dokumentation for, hvordan mennesker påvirkes ved at håndtere 3-NOP i foder eller støv.
3. Manglende data = ingen lovlig risikovurdering
Da der ikke findes data om menneskelig eksponering, kan der ikke udarbejdes et gyldigt Sikkerhedsdatablad (SDS), der beskriver risikoen for landmænd under realistiske forhold.
Ifølge REACH-forordningen (EF) 1907/2006, bilag II, skal et SDS bygge på dokumenterede oplysninger om eksponeringsveje og sundhedseffekter. DSM/Elanco’s nuværende SDS indeholder kun laboratoriedata, ikke feltdata. Dermed er der ingen dokumenteret langtidsvurdering af stoffets sikkerhed for mennesker.
4. Juridisk konsekvens
Under disse omstændigheder gælder arbejdsmiljølovens §15 og §38 med fuld kraft:
Landmanden må ikke håndtere eller lade ansatte håndtere stoffet, før der foreligger dokumentation for, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Staten kan ikke lovligt pålægge brugen af et stof, som ikke har gennemgået denne vurdering.
konklusion er
En landmand må ikke anvende eller håndtere foder med 3-NOP (Bovaer), før der foreligger dokumenteret risikovurdering og sikkerhedsdatablad, der dækker menneskers eksponering i praktiske forhold. Indtil det findes, skal enhver håndtering betragtes som potentielt sundhedsfarlig og dermed ulovlig efter arbejdsmiljølovens §38 og kemisk bekendtgørelse §7.
5. Hvad det betyder i praksis
Der mangler viden samt undersøgelser omkring landmændende i staldene, på de måske langsigtige helbredsproblemer. Uden at tilsidesætte arbejdsmiljølovens forrangsprincip (§2, stk. 1–2). 5. Samlet vurdering
1) “Fødevarestyrelsen har ansvaret – Bovaer er sikkert ved korrekt brug”
Fødevarestyrelsens kompetence omfatter foder- og fødevaresikkerhed, men ikke arbejdsmiljømæssig sikkerhed for mennesker i stalden.
Ansvaret for arbejdsmiljøet ligger hos Arbejdstilsynet og arbejdsgiveren, jf. Arbejdsmiljøloven §15 og §38 (LBK nr. 2062 af 16. november 2021).
Disse bestemmelser pålægger arbejdsgiveren at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt – også når der arbejdes med lovlige eller påbudte stoffer.
Derudover fastslår Bekendtgørelse nr. 1793 af 18. december 2015 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) §§ 4–9, at arbejdsgiveren skal foretage en kemisk risikovurdering og træffe passende forebyggende foranstaltninger.
Konklusion
Henvisning til Fødevarestyrelsen dokumenterer ikke, at håndtering af Bovaer i stalden er sikker for mennesker.
2) “EFSA har vurderet dyresundhed, fødevaresikkerhed, miljø og arbejdsmiljø”
Landmændene har ret til at afvise brugen, indtil dokumentationen er på plads.
Staten og leverandøren har pligt til at levere sikkerhedsdata, før produktet kræves.
Arbejdsgivere (landmænd) kan ikke stilles til ansvar, hvis de nægter brugen ud fra manglende risikovurdering – tværtimod handler de lovligt og korrekt.
EFSA’s udtalelse om 3-nitrooxypropanol (Bovaer) omhandler kun dyresundhed, fødevaresikkerhed og miljø.
I den officielle vurdering fra EFSA FEEDAP-panelet (EFSA Journal 2021, bind 19, nr. 3, s. 13–14) står der:
“Due to the dusting potential of the additive … exposure through inhalation is likely.”
Det betyder, at der fortsat er usikkerhed forbundet med eksponering ved indånding, og at risiko for støvpåvirkning er sandsynlig.
EFSA har derfor ikke vurderet eller dokumenteret fravær af risiko for mennesker, der håndterer stoffet i stalde.
Konklusion
EFSA-godkendelsen dokumenterer fodereffekt, men ikke arbejdsmiljømæssig sikkerhed.
3) “Der er ingen krav om åndedrætsværn, handsker og briller ved brug i EU”
At EFSA ikke nævner personlige værnemidler betyder ikke, at de ikke kan være påkrævede.
Krav om værnemidler følger af EU-kemikalielovgivningen og dansk arbejdsmiljøret, ikke af EFSA’s godkendelsesproces.
Leverandører er efter REACH-forordningen (EF) nr. 1907/2006, bilag II forpligtet til at udarbejde et sikkerhedsdatablad (SDS), som indeholder oplysninger om farer, værnemidler og eksponeringskontrol.
Samtidig pålægger CLP-forordningen (EF) nr. 1272/2008, artikel 4 og 17, producenten at
klassificere og mærke stoffer korrekt med faresætninger og sikkerhedsanvisninger. Arbejdsgiveren skal derefter – jf. Bekendtgørelse nr. 1793/2015, §§ 4-9 – foretage en kemisk risikovurdering og iværksætte de nødvendige værnemidler på baggrund af SDS’et.
Konklusion
Manglende omtale i EFSA-teksten fritager hverken producent eller arbejdsgiver fra forpligtelser efter REACH, CLP og arbejdsmiljøloven.
4) “Koncentrationen i foderet er lav (≤ 0,8 % 3-NOP) og derfor ufarlig”
Risiko afhænger ikke kun af koncentrationen, men af eksponeringsvej og håndtering.
Ved påfyldning, blanding og dosering af foder kan der opstå støv, og EFSA bemærker, at inhalation er sandsynlig (EFSA Journal 2021, s. 13-14).
Ifølge Arbejdsmiljøloven § 15 skal arbejdet udføres sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt – uanset om stoffet er fortyndet eller lovligt.
Konklusion
Lav koncentration fritager ikke arbejdsgiver eller leverandør fra at forebygge risiko ved indånding.
5) “Godkendelsen blev ikke hastet – normal EU- procedure”
Det anerkendes, at godkendelsen fulgte proceduren i EU-forordning (EF) nr. 1831/2003 om fodertilsætningsstoffer.
Dog omfatter denne forordning alene fodereffekt og fødevaresikkerhed, ikke menneskers arbejdsmiljø.
EFSA-vurderingen viser fortsat usikkerhed ved inhalation, og det er derfor forkert at udlede, at stoffet er sikkert “for mennesker, dyr og miljø”.
Konklusion
EU-godkendelsen dokumenterer ikke arbejdsmiljømæssig sikkerhed.
6) Dokumentationsmaterialet
a) “Bovaer List of Scientific Publications.pdf”
DSM anfører, at Bovaer er testet gennem over 15 år med “mere end 50 peer- reviewed studier og 45 forsøgsordninger i 13 lande”.
Ved nærmere gennemgang viser dokumentet, at hovedparten af disse studier beskæftiger sig med fodereffekt og metanreduktion, ikke menneskers sikkerhed.
Studierne er udført i forsøgsdyrsanlæg og laboratorier, typisk af eller i samarbejde med DSM’s egne ansatte, herunder:
Dr. Martin Kindermann (DSM-firmenich, Lead Scientist, medforfatter på 30+ publikationer)
Dr. Sylvie Duval (DSM-firmenich, Project Leader Methane Mitigation)
Dr. Nathan Walker, Dr. Leonardo Tamassia og Dr. Luiz Felipe Tamassia (DSM Nutrition & Health)
Flere artikler har desuden DSM’s interne forskningskode som korresponderende adresse.
Ifølge DSM’s egen liste (fx studier af Kindermann, Duval, Walker m.fl. i Journal of Dairy Science 2014–2023) omhandler undersøgelserne udelukkende: Metanudledning og fodereffektivitet, rumenfermentering, mælkeproduktion og energiudnyttelse.
Ingen af studierne måler på støv, inhalationseksponering eller menneskelig toksikologi.
De fleste forsøg varer 2–6 uger og er udført under kontrollerede forsøgsforhold, ikke i reelle danske stalde eller ved almindelig håndtering.
Konklusion
DSM’s henvisning til “15 års testning” og “50 studier” dokumenterer fodereffekt, men ikke sikkerhed for mennesker i arbejdsmiljøet.
Der findes ingen offentliggjorte målinger af inhalation eller støveksponering i praksis, som EFSA efterlyser i sin vurdering (EFSA Journal 2021, s. 13-14).
b) “MSDS sikkerhedsdatablade i forhold til stof og koncentration.pdf”
Dette dokument består af én side med teksten “Fareidentifikation er afhængig af stoffernes koncentration”, uden producentoplysninger, version, kontaktdata, fareklassificering, H- og P- sætninger eller anbefalinger om personlige værnemidler.
Et gyldigt sikkerhedsdatablad skal ifølge REACH-forordningen (EF) nr. 1907/2006, bilag II indeholde 16 sektioner, herunder identifikation af stoffet, fareklassificering, førstehjælpsforanstaltninger, eksponeringskontrol og affaldshåndtering.
Konklusion
DSM’s dokument er ikke et lovligt SDS og kan ikke bruges som dokumentation for sikkerhed i stalde. (Se Bilag)
7) Forhold DSM mangler dokumentation eller give klarhed på..
1. Hvor findes et gyldigt dansk SDS for Bovaer eller Bovaer-holdigt foder udarbejdet efter REACH bilag II
2. Er der udført uafhængige feltmålinger af luftbårne partikler eller 3-NOP- eksponering i reelle staldmiljøer i Danmark eller EU?
3. På hvilket grundlag skal landmænd udarbejde arbejdspladsbrugsanvisning (APV) og kemisk risikovurdering, når der ikke foreligger et gyldigt SDS.
4. Hvor findes en dansk myndighedsvejledning om sikker håndtering af foder tilsat Bovaer? Fødevarestyrelsen regulerer kun fodersikkerhed – ikke arbejdsmiljø.
5. Hvem bærer ansvaret, hvis en medarbejder får helbredsskade – leverandøren uden SDS, arbejdsgiveren uden datagrundlag eller myndigheden uden vejledning.
8) Samlet konklusion
DSM’s fremsendte materiale dokumenterer ikke sikkerhed for mennesker i stalde. EFSA fremhæver usikkerhed ved inhalation af støv, og der foreligger intet gyldigt SDS. Det er derfor ikke forsvarligt at konkludere, at Bovaer er “sikkert ved korrekt brug”.
Efter gældende ret skal følgende krav være opfyldt, før man kan tale om sikkerhed i arbejdsmiljøet
Et gyldigt SDS udarbejdet i henhold til REACH (EF 1907/2006) bilag II. Korrekt klassificering og mærkning efter CLP (EF 1272/2008). Arbejdsgiverens kemiske risikovurdering og arbejdspladsbrugsanvisning efter Bekendtgørelse nr. 1793/2015 §§ 4-9.
Overholdelse af Arbejdsmiljøloven §§ 15 og 38.
Ingen af disse krav er dokumenteret opfyldt i DSM’s materiale.
Kun 27.000–55.000 danske malkekøer er omfattet af EFSA’s godkendelse af Bovaer.
Den offentlige debat om Bovaer bygger på en grundforudsætning, som ikke stemmer overens med den faktiske dokumentation: EFSA har ikke vurderet sikkerheden for hovedparten af de danske malkekøer.
EFSA skriver i sin konklusion: “Bovaer 10 was safe for dairy cows at the maximum recommended level.” (EFSA Journal 2021;19(11):6905).
“Dairy cows” betyder voksne, lakterende ikke-drægtige malkekøer. Dette er den eneste kategori, EFSA har dokumenteret sikkerhed for.
Samtidig fastslår EFSA
“The margin of safety could not be established, and the Panel could not conclude on the safety of the additive for other animal species/categories.”
Dermed er drægtige køer, goldkøer, kvier, kalve, langtidsbrug og besætninger i almindelig drift ikke omfattet af godkendelsen.
EFSA’s egen sikkerhedsvejledning understreger dette
“Different categories of the target species include animals at different physiological stages… Reproductive animals require specific assessment unless data is provided.” (EFSA Guidance, 2017).
Drægtighed er netop et sådant særskilt fysiologisk stadie. Dansk lov følger samme princip:
“Dyr i særlige fysiologiske stadier skal beskyttes særligt.” (Dyrevelfærdsloven §2, stk. 2).
Når 90–95 % af alle lakterende køer er drægtige, betyder det, at kun 27.000–55.000 ud af Danmarks 553.000 malkekøer reelt falder indenfor EFSA’s dokumenterede kategori.
Alligevel præsenteres Bovaer politisk, som om godkendelsen dækker hele den danske malkekobestand. Det er ikke korrekt. Og når statens egne myndigheder samtidig kræver dokumentation, der endnu ikke findes, bliver problemet tydeligt.
I deres skriftlige svar til mig fastslår Arbejdstilsynet, at en kemisk risikovurdering efter Bek. 381 §6 er obligatorisk, og at en ren klassificering ikke opfylder kravene. AT skriver:
“Klassificering er kun udtryk for farlige egenskaber… Arbejdsgiveren skal vurdere udsættelse, forholdene ved arbejdet, forebyggelse, arbejdsmedicinske erfaringer og leverandørens oplysninger.”
Det bekræfter, at landmændene lovligt kun kan bruge Bovaer efter en fuld risikovurdering – en vurdering, der mangler data om drægtige dyr, som EFSA selv ikke har vurderet.
Når dokumentationen mangler, og når de fleste danske køer falder uden for EFSA’s kategori, er det både rimeligt og demokratisk nødvendigt at stille spørgsmålet: Hvorfor har staten ikke tydeligt oplyst landmændene om, hvad EFSA faktisk har godkendt – og hvad de ikke har.
Anmelder:
Bovaer.dk- en del af NoFFF.dk
Foreningen- (No Freedom- No Family- No Future)
Morten Engelbrekt Sørensen
Medunderskrivere:
Kent Nielsen
Mette Nielsen
Karl Aage Sørensen
Kildeliste (anvendt i teksten)
Arbejdsmiljøloven, LBK nr. 2062 af 16. november 2021, §§ 15 og 38.
Bekendtgørelse nr. 1793 af 18. december 2015 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser), §§ 4-9.
REACH-forordningen (EF) nr. 1907/2006, bilag II – krav til sikkerhedsdatabladers indhold.
CLP-forordningen (EF) nr. 1272/2008, artikel 4 og 17 – klassificering og mærkning af stoffer og blandinger.
EFSA FEEDAP Panel (2021): Scientific Opinion on the safety and efficacy of 3- nitrooxypropanol (Bovaer) for ruminants, EFSA Journal 19(3): 6465, s. 13-14.
EU-forordning (EF) nr. 1831/2003 om fodertilsætningsstoffer. DSM-bilag: “Bovaer List of Scientific Publications.pdf” og “MSDS sikkerhedsdatablade i
forhold til stof og koncentration.pdf”.
Navngivne DSM-forskere (jf. DSM’s egen publikationliste 2014–2024): Martin Kindermann, Sylvie Duval, Nathan D. Walker, Leonardo F. Tamassia, Luiz F. M. Tamassia, og Nicole Kirwan.
Bilag 1-30.
1. Behov for nærmere undersøgelse af dyrevelfærd der er truffet beslutning om, at dybdegående studier af dyrevelfærden i forbindelse med brugen af Bovaer er nødvendige i Danmark. Disse undersøgelser er planlagt til at finde sted i årene 2025- 2029.
https://foedevarestyrelsen.dk/foder/markedsfoering-af-foder/fodertilsaetningsstoffer/bovaer
2. Lukket ekspertmøde om fodertilsætningsstoffet Bovaer i et dyrevelfærdsperspektiv. Miljø- & Fødevareudvalget 22. marts 2024.
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/mof/bilag/372/2842823.pdf
3. Den 10. september 2024 blev høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelsen om brug af metanreducerende foder i 2025 indsendt til landbrugsstyrelsen, Nyrupsgade 30, 1780 København V.
https://lf.dk/media/nrijkxrd/1009_hoeringssvar_metanreducerende-foder-final.pdf
4. I et Åbent Brev om Bovaer sendt Minister Jacob Jensen den 7. december 2024 + bilag.
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/mof/bilag/180/index.htm
5. B 153 Forslag til folketingsbeslutning om mærkningsordning for mælkeprodukter produceret ved tildeling af Bovaer. Fremsat den 28. februar 2025 af Franciska Rosenkilde (ALT) og Helene Brydensholdt (ALT)
6. Invitation til Miljø- og Fødevareudvalget – vedr. besigtigelse af Bovaer-relaterede
forhold
https://www.ft.dk/samling/20251/almdel/MOF/bilag/74/3093149.pdf
7. straffeloven
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1851
8. dyrevelfærdsloven
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1597
9. Lov om fødevarer.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/8
10. Lov om Arbejdsmiljø.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2062
11. LovBekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1743
12. Lov om godkendelse og tilladelser m. v. af husdyrbrug.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2225
13. Lov om grænseværdier for stoffer og materialer (kemiske agenser) i arbejdsmiljøet.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2203
14. Lov om kompensation for opfyldelse af mindstekrav om brug af og tilskud til yderligere frivillig brug af metanreducerende foder i 2025. BEK nr 1102 af 24/10/2024
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/1057
15. Bekendtgørelse om mikrobiologiske grænseværdier for fødevarer
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2005/113
16. Lov om tilsætninger mv. til fødevarer og om straffebestemmelser for overtrædelse af realterede EU- retsagter.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/474
17. Europa- parlamentets og rådets (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32008R1333
18. Forigtighedsprincippet ( TEUF art, 191 stk. 2).
https://www.eu.dk/da/leksikon/Forsigtighedsprincippet
19. Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug (4. oktober 2021)
https://regeringen.dk/aktuelt/tidligere-publikationer/aftale-om-groen-omstilling-af-dansk-landbrug
20. Den Grønne treparts- aftale fra 2024.
21. Statsstøtte på 4.562.500 kr. til Aarhus Universitet for undersøgelse om brugen af Bovaer, afsluttet den 31/12-2022. (Se vedlagte)
22. (EFSA Journal 19(7): s. 23)
https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.2903/j.efsa.2021.6660
23. Medlemmer regeringen.
https://www.ft.dk/da/medlemmer/regeringen
24. Vejledning om brug af fodertilsætningsstoffet Bovaer i praksis – revideret 22. november 2025
https://foedevarestyrelsen.dk/Media/638994063195878960/Opdateret
25. Bovaer er godkendt af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og EU- Kommisionen som et sikkert fodertilsætningsstof.
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/EUU/bilag/301/2526967/index.htm
26. Europa-parlamentets og rådets forordning (EF) Nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer.
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=CELEX%3A32003R1831
27. Bovaer sikkerhedsdatablad, (Se billag) 28. Elanco SAFETY DATA SHEET
28. Elanco SAFETY DATA SHEET
29. KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/565 af 7. april 2022 om godkendelse af et præparat af 3-nitrooxypropanol som tilsætningsstof til foder til malkekøer og avlskøer (indehaver af godkendelsen: DSM Nutritional Products. (Se Vedlagte)
30. Søg efter: 3.NOP Kridt. (Se Vedhæftet) Søg efter: 3.NOP kridt, Søgesprog: dansk